fredag den 22. december 2006

Skriveprocesser

Jeg har netop fået en mail. En af de mails som man altid bliver rigtig glade for at modtage. :-)
En læser der er surfet forbi min hjemmeside, og som har læst mit afsnit om skriveprocessen, og har fundet trøst i den.
Det bliver jeg altså rigtig glad for.

Især når ... ja, nu lyder jeg sikkert tudsegammel, men det forhindrer mig jo ikke i at fortsætte. ;-) Da jeg startede med at skrive, havde jeg ikke noget internet. Jeg kendte ingen andre forfattere eller bare folk, der kunne lide at skrive historier for sjov.
Og så er forfattervirket altså en ensom proces. Som grøn amatør har man ingen anden mulighed for at vide hvordan garvede forfattere skriver, med mindre man læser deres skrivebøger.
De er lærerige, sjove og meget anvendelige, men samtidig så er mange af dem også skrevet af forfattere, der arbejder meget struktureret. Hvis der er nogen derude der kender skrivebøger af forfattere, der skriver ustruktureret, så vil jeg meget gerne høre om det.
Men faktisk gik det sådan at hver eneste gang jeg læste en skrivebog om at lave synopsis, scenekort, personbeskrivelser etc. så mistede jeg en smule tillid til det jeg gjorde. Og er der noget man ikke har brug for som ung, grøn amatør, så er det at miste den smule selvtillid som man forsøger at oparbejde.

Nu er det heldigvis sådan at der findes steder på nettet, hvor man kan dele sine oplevelser med andre forfattere. Man kan opbygge netværker og venskaber med andre, og steder hvor man kan udveksle erfaringer med skriveprocesser, forlagsafslag, udgivelser etc. etc.
I den forbindelse kan jeg ikke rose stedet: fyldepennen.dk nok. Her har jeg fundet det hele og især venskaber som jeg slet ikke kan forstå jeg kunne leve foruden før. At kunne dele ens oplevelser og tanker omkring skriveriet, uden at blive anset for at være ”mærkelig” er altså skønt.

Nåh, i forbindelse med den mail jeg fik, gjorde jeg mig faktisk nogle tanker omkring Dronning af blod, som jo er min første rigtige historiske roman. Jeg er af og til blevet spurgt om det dog ikke kræver en masse struktur, og jeg må jo erkende at lidt mere struktur er det jo blevet til.
En historisk roman kræver jo en del research og baggrundsviden. Der er også nogle kronologiske hændelser som naturligvis skal følges. Så min fremgangsmåde her har været en smule anderledes end normalt.
Jeg har lavet en oversigt over hændelser i kronologisk rækkefølge og har nogle filer hvori jeg har beskrevet sæder, skikke, mytologi og andre baggrundsting.
Men der stopper strukturen egentlig også. Mine personer har jeg lært at kende efterhånden som romanen skred frem. Hovedpersonen udviklede sig for mine øjne og først da jeg havde ”lært hende at kende” vidste jeg hvordan hun ville reagere på de ting, som jeg vidste at jeg blev nødt til at udsætte hende for.
Som sædvanlig skrev jeg fuldstændig kronologisk og så kun et kapitel frem ad gangen. Bestemte mig efterhånden for hvilke hændelser der skulle med, det være sig opdigtede eller faktiske.

Jeg håber, at den fremgangsmåde har gjort at mine personer virker levende og forståelige selv om det er 2200 år siden at hun levede. Og det glæder mig enormt at mine betalæsere var af samme mening. Nu må vi så håbe at forlaget mener det samme. :-)

Ellers går bogholderilivet sin vante gang. Årsregnskabet er i fuld gang, så skrivemæssigt står den stadig stille. Efter at have skrevet en novelle til min samling, er jeg dog nu igen begyndt at researche til min bog nr. 2 i min slægtsserie. Jeg håber, at kunne komme i gang når revisionen har pakket deres sydfrugter og draget af sted igen.

Jeg ønsker i hvert fald alle der måtte komme forbi min lille side en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

lørdag den 9. december 2006

Julestress

Julen er over os. Og dermed også stressen.

Ikke at det stresser mig så meget, da jeg ikke selv skal afholde jul i år, men i mit daglige virke som bogholder, så er der jo lige det med årsregnskabet, som ofte trækker tænder ud på mit psykiske overskud. De tidligere år har jeg haft stress-symptomer, men jeg forsøger at være opmærksom på det, så jeg kan undgå det.

Sidste år havde jeg så også udgivelsen af Atalanta at tænke på. En hel masse at tage stilling til i forbindelse med illustrationer etc., og når arbejdet trækker så store veksler på én, så skal man se sig nøje for, ikke at blive stresset.

Så i år, så var min selvsatte deadline for indsendelse af Dronning af Blod ikke kun godt for mit eget ego. I de næste par måneder har jeg intet forfatterrelateret som jeg SKAL. Kun det jeg har lyst til, hvilket hjælper en del på stress-faktoren.
Det er meget dejligt (om end nervepirrende) at tænke på at den nu lever sit eget liv. Lige nu bliver der summet over den hos forlaget, mens de afgør dens foreløbige skæbne, og jeg kan intet gøre ved det.
Det er nu det vil vise sig om det jeg har skrevet, holder. Om min fascination af denne slægt er enestående eller om andre også finder den interessant.

I mellemtiden – mens jeg nu forsøger at klare årsregnskabet – så bruger jeg min skrivetid på at indsamle noget research. Jeg er i gang (jeg kan jo alligevel ikke lade være) med at lave en novellesamling med forskellige historier, og det kræver noget research. Lige nu vil jeg ikke løfte sløret yderligere, men hvis projektet bliver ved med at være sjovt, så vil der nok komme mere om det her på siden.

Min krimi Mørkets Magter ligger på stuebordet, ser lidt anklagende på mig, men må finde sig at blive syltet. Jeg vil have den redigeret engang og når det er sket, så ryger den på forlagsturné. Min krimihelt Jonathan Langkjær skal ikke have levet forgæves. :-)

Ellers sker der ikke så meget i mit forfatterliv. BogForums oplevelser er ved at sænke sig, også selv om jeg stadig ind imellem kan bryde ud i et spontant smil over at være blevet nomineret. Det synes jeg stadig er ret godt. ;-) Måske – hvis jeg engang bliver en vildt feteret forfatter – bliver det hverdagskost at blive nomineret og få priser, men når det er den første, så er man lidt overstadig.

Af nyt kan dog fortælles at der er kommet en anmeldelse på Atalanta. Den kan læses her. Og jeg er jublende lykkelig over at en læser, som det jo er på Bogrummet.dk, kan give mit lille barn 5 stjerner ud af 5 mulige.
Det er lige gyldigt hvad anmelderne siger, det er læserne jeg skriver for. Hvis de bare føler sig halvt så godt underholdt, som jeg har været mens jeg skrev den, så har det været det hele værd.

Selvfølgelig er det også dejligt at få gode anmeldelser af de ”anerkendte” anmeldere. Især fordi det er dem, der er med til at udbrede viden om at der nu er en bog, der er værd at læse. Det kan være svært at følge med i de tusindvis af udgivelser der kommer hvert år, så derfor har deres mening meget vægt. Men det betyder mere for mig at læserne er glade.
Bare det at have læsere ... :-)

Jo, der var da for resten en ting mere. Min debutbog, ungdomsromanen Nynazisten, har nu allerede passeret sin levetid. En bog i dag har en levetid på 2-4 år, før forlagene ofte vælger at destruere dem.
Men kan man brænde bøger om nynazisme? Er det ikke et helt, helt forkert signal at sende? ;-)
Under alle omstændigheder har jeg nu købt restoplaget og selv om min mand så en kende plaget ud ved tanken om alle de bøger, så står de nu her hos mig. Hvis nogle derude skulle være interesseret i den, kan den købes til rigtig billige penge.
Bare skriv til mig på info@anikaeibe.dk

søndag den 19. november 2006

Bogforum og nomineringer

Så synger den på sidste vers ... årets BogForum 2006.

Tre dage med masser af bøger, bogsnak, forfattere, interviews, oplæsninger og signeringer. Et sandt mekka for bogelskere.

Og nu kan jeg da også se hvorfor. I år var mit første besøg på bogmessen. De andre år har jeg været forhindret i at deltage, men I år ville jeg med. For det første fordi ATALANTA blev udstillet på GB’s stand (nr. 11) og fordi jeg af Forlaget AbZebra var blevet inviteret til at signere MODERNE DANSKE EVENTYR I på deres stand (nr. 384).
Så med en god ven og medforfatter i MODERNE DANSKE EVENTYR I, Carina Evytt (også forfatter til thrilleren ”Let Bytte” af forlaget Tellerup), indfandt vi os på messen allerede tidligt på dagen.

Det var en god dag, men også en lang dag. Menneskemasser i det omfang giver mig ikke kun klaustrofobiske symptomer, men man bliver så forfærdelig træt i hovedet af det. Så hvis det ikke havde været for nogle afbræk af og til (Tak Kent, for at tage os ud til den der udmærkede shawarma-spisested), så havde det været helt uudholdeligt.

Men sjovt var det. Vi mødtes også med nogle mennesker fra nettets absolut bedste skrivested Fyldepennen.dk, og det var rigtig morsomt at få sat ansigter på mennesker, som man har skrevet med tidligere.

Den største oplevelse fik jeg dog først da jeg kom hjem. Jeg fik en mail fra Regitze Schmidt (forfatter til ”I Sjælens Spejl” og redaktør på Forlaget AbZebra), der overbragte mig nogle meget glædelige nyheder.

Jeg var nomineret til BG Banks Debutantpris 2006! (Læs om de andre nominerede her)

Blandt 18 andre forfattere var jeg nomineret til denne flotte pris, der dog (ikke uventet) gik til Knud Romer og hans anmelderroste roman.

Nu anede jeg det ikke, så jeg har ikke kunnet nå at føle mig hverken spændt eller skuffet, men føler mig nu blot meget, meget stolt over at være blevet udvalgt mellem de mange gode titler, der er udkommet i år.
Ret beset er jeg jo heller ikke debutant, da jeg min første trykte roman NYNAZISTEN jo allerede har 3 år på bagen. Det kunne have været kønt, ikke? At have fået prisen, for så at blive den frataget, fordi de finder ud af at man ikke er debutant. ;-)
Under alle omstændigheder er jeg meget glad for nomineringen!

Skrivemæssigt ...

Jeg er i gang med at lægge sidste hånd på min historiske roman ved navn DRONNING AF BLOD, som jeg vil sende til forlaget forhåbentlig i næste uge. Det er i hvert fald hvad jeg har lovet dem, og det ville jeg meget gerne kunne overholde. Så er jeg spændt på at se hvad de siger til den.

Jeg fik også min krimiroman MØRKETS MAGTER tilbage fra et forlag med et afslag her den anden dag. Lidt skuffende, men for nu at bruge et fortærsket udtryk, så skal man jo bare op på hesten igen. Når den historiske er kommet ud af vagten, så får MØRKETS MAGTER lige en ordentlig overhaling og så må den ud i verden igen.

søndag den 29. oktober 2006

Blogs og receptioner

En forfatters blog.

Er det egentlig ikke det jeg laver her? Eller kan man kalde det en litterær dagbog? Eller bare en omgang ordgejl som ingen ud over mig selv interesserer sig for?
Måske skulle jeg prøve at se om jeg kunne finde ud af lave sådan en blog, så jeg kan se om der overhovedet ville komme nogle kommentarer til det jeg skriver, eller om jeg bare skriver her for at holde mig selv beskæftiget. :-)

Og det er jo egentlig slet ikke nødvendigt, da jeg nok mener at jeg har rigeligt at projekter at tage mig til.

For tiden er jeg i gang med redigeringen af min historiske roman. Stamtavler til romanen er blevet reduceret til A4, synopsis til de følgende mange bøger er blevet skrevet og et kort til bogen er også blevet fundet.
Derudover er der den almindelige redigering, der dog er en smule besværlig, da man skal følge de historiske facts. I denne forbindelse har min mor været til uvurderlig hjælp, da hun virkelig går ind og tænker på ting, som jeg ikke skænker en tanke. Så ... tak mor. :-)

I sidste uge var jeg til den årlige reception hos GB, hvilket igen var en helt igennem spændende oplevelse. Sidste år var jeg væsentlig mere usikker. Min bog var ikke engang kommet på gaden endnu, så jeg følte mig noget ”tilovers”. Hvordan ville disse garvede forfattere tage imod en grønskolling som mig? Sidste år blev jeg bestemt ikke skuffet, og det gjorde jeg heller ikke i år.
Tværtimod. Folk jeg talte med sidste år, kunne huske og genkende mig, hvilket egentlig overraskede mig. Men sjovt og givende var det!

Desværre fandt jeg ud af at min redaktør, som jeg ellers har været rigtig glad for, går på pension til næste år. Tænk sig, jeg var ikke engang tæt på at gætte hendes alder.
Jeg håber i hvert fald at hun kommer til at hygge sig med sine projekter og ikke mindst sin hund, der forhåbentlig er bedre opdraget end visse andres. ;-)
Trist, men det bliver spændende at møde hendes afløser.

Nu varer det jo heller ikke så længe at BogForum løber af stablen. Lørdag den 18. november vil jeg og Carina Evytt sidde på stand 384 og signere bøger mellem 17 og 18 for forlaget AbZebra og jeg har allerede hørt rygter om at mange mennesker fra mit favoritinternetsted: Fyldepennen.dk vil lægge vejen forbi, hvis det er muligt. Så det bliver jo også spændende.

Desværre er jeg jo stadig ikke så teknisk begavet at jeg har en ”rigtig” blog med mulighed for at lægge kommentarer, men skulle I derude have en hilsen til mig eller kommentarer til det vås jeg lægger herud, så er I altid velkomne til at skrive til mig på info@anikaeibe.dk

fredag den 13. oktober 2006

Regn og rusk

Regn og rusk og indendørs hygge.

Efteråret har for længst lagt sin smukke hånd over landskaberne og selv om træerne i min have endnu ikke er blevet rødbladede, så varer det nok ikke længe.

Under alle omstændigheder indbyder det køligere vejr og de begyndende mørke aftener til en masse skrivning og læsning.
Og især læsningen er vigtig for håbefulde forfattere. Jeg har vist skrevet det før her på siden, men vil gerne gentage det. Det er VIGTIGT at læse meget, hvis man vil skrive godt.
Hvis man ikke selv ved hvad der fanger ens interesse, hvordan kan må så bilde sig ind at vide hvad der interesserer andre?

For tiden læser jeg selv 6 bind i Stephen Kings fantastiske fantasy-epos om ”Det Mørke Tårn”. Bind 1 læste jeg for mange, mange år siden og jeg kan huske at der i forordet stod at han ikke selv var sikker på om han nogensinde ville blive færdig med serien. Det er han så heldigvis blevet, men jeg kan huske at jeg morede mig lidt over den udmelding.
Sikke en luksus. Med et navn som hans kan man udgive starten på en måske ufuldstændig serie og selv om han i flere biografier og artikler giver udtryk for at han sagtens kan huske hvordan det var at være ung og kæmpende forfatter, så kan jeg personligt da ikke lade være med at blive en kende misundelig.
Nu var tiden selvfølgelig en anden i 70’erne, noget helt andet er det amerikanske marked, men forestil dig at have den luksus at du kan skrive en 1’er uden at kunne love hverken læserne eller forlag en afslutning.
(Den grønne kulør i mit ansigt skyldes de stadig grønne blade, vil jeg lige tilføje.)

Helt anderledes står det til hos undertegnede. Første bind i noget som en skønne dag skulle blive en slægtssaga med en 6-8 bøger ligger stadig ude hos betalæserne. 2 ud af 3 er indtil videre begejstrede ved første gennemlæsning og fortæller mig at jeg formår at holde de historiske facts som baggrund som de jo skal være. Og samtidig formår min hovedperson at stå levende frem.

Det har faktisk været min største bekymring i skrivningen af denne roman. For små 5 år siden kasserede jeg 200 sider af et manuskript, netop fordi facts overtog personen og netop derfor tog det mig så lang tid at komme i gang med denne. Men nu hvor betalæserne roser den, har jeg allerede fået blod på tanden til at starte på 2’eren.

Meeen ... det må jeg hellere lige vente lidt med. Den skal lige redigeres først, der skal indsættes en stamtavle, som virkelig volder mig kvaler og et kort så læserne ved hvor i verden de befinder sig.

Arbejdstitlen er indtil videre: DRONNING AF BLOD.

I denne mellemperiode hvor jeg afventer betalæsernes hårde korrekturlæsning, får jeg den lige lidt væk fra kroppen, hvilket jeg også synes er vigtigt. Man skal lidt væk fra den, så man kan kaste sig over den med fornyet iver, når man giver sig selv lov til det.

Så lige nu hygger jeg med et polsk sagn, som jeg er ved at omdanne til et eventyr, som skal være et af mine to bidrag til AbZebras eventyrkonkurrence. Nu var jeg så utrolig heldig at få en vinderplads i antologien sidste år, så det håber jeg bestemt kunne ske igen.

Krimikonkurrencen i Århus er også blevet afgjort og offentliggjort siden sidste artikel, så jeg vil også her officielt sige tillykke til Boris Hansen og Sara Bindeballe, der har skrevet ”Marburg-eksperimentet”. Jeg skal hurtigst muligt have den læst. Den må jo ganske enkelt være forrygende. ;-)

Til min store glæde og stolthed fik jeg dog at vide at min kære krimihelt Jonathan Langkjær formåede at snige sig op blandt de 5 bedste, så den har ikke været helt uden evner. Under alle omstændigheder afventer jeg nu MØRKETS MAGTERs videre skæbne.

EN MISBRUGSJOURNAL får jeg nok også snart en afgørelse på, så det bliver spændende.

Ud over det så er der også snart BogForum i København hvor jeg lørdag mellem 17 og 18 signerer bøger på stand 384 på AbZebras foranledning. Så kig endelig forbi og få en sludder. Det skal nok blive hyggeligt.

HOV! Og dér havde jeg nær glemt mit hjertebarn ATALANTA. I går aftes fandt jeg faktisk en helt forrygende anmeldelse på bogen, som jeg slet ikke anede eksisterede, så det var da en dejlig fornemmelse at gå i seng med.
Dejligt at folk stadig har glæde af at læse den. Den uforkortede anmeldelse kan læses her.

mandag den 18. september 2006

FFFFÆÆÆÆÆÆÆRRRRDDIIIIIIIIGGGGG

Ja, altså ... næsten ... ;-)

I går aftes satte jeg det (foreløbigt) sidste punktum i min historiske roman om ”min” forunderlige slægt, som jeg har fundet i de støvede historiebøger.
324 A4 sider er romanen på lige nu, men det kan stadig gå begge veje, når først redigeringen kommer i gang.

Men tjuhej for en følelse. Kvinden her har fulgt mig gennem snart ... hold da op! Jeg skulle lige tjekke ... siden juli 2005. Et år og to måneder har det taget mig at skrive første udkast til denne roman. Derfra skal så fratrækkes de tre måneder, hvor jeg koncentreret skrev på MØRKETS MAGTER og den tid der også er gået med at redigere både den og EN MISBRUGSJOURNAL, det projekt, som jeg er ghostwriter på.

Selve researchen til tiden og de hændelser der skete i de dage, hvor min historie foregår, har jeg dog researchet på og læst om i over ti år, så man kan sige at baggrunden sidder fast i rygraden og det ”blot” var min person, jeg skulle have styr på.

Faktisk har jeg brugt mindre tid på denne roman end på Atalanta, men det er der igen ikke noget at sige til. Ganske vist har jeg stadig mit fuldtidsjob som bogholder, men i og med at jeg ingen børn har, er min fritid min egen. Og den må jeg tilstå at jeg har brugt væsentligt mere struktureret end før i tiden.
Hvor jeg før skrev udelukkende som en hobby, er jeg nu meget bevidst om at forfatterskabet er det jeg vil med mit liv. Det er der jeg føler mig hjemme, der hvor jeg kan udfolde alle mine skæve fantasier og spøjse tanker.
At jeg stadig elsker mit job som bogholder kan for nogle virke mærkeligt, da det jo pr. definition har den fordom hængende over sig at det er ”noget med tørre tal”.
Jeg vil ikke komme ind på en lang forklaring om hvad mit job går ud på, men i og med at det er en meget alsidig virksomhed, så er mit arbejde langt fra kun jonglering med tørre tal.
Desuden så giver det en fantastisk modvægt og en god balance mellem min højre og venstre hjernehalvdel.

Hvor vil jeg hen med den lange forklaring? Jo, at jeg vel nu godt kan sige at jeg har to jobs. Mit 37-timers som jeg bliver betalt for og mit forfatter-job, som vel også snart tangerer 37 timer.
Men det gør ikke spor. Jeg elsker det. Ellers gjorde jeg det jo ikke. :-)

Sikke en succesfølelse det giver at afslutte endnu en roman. Den kommende tid vil komme til at gå med at gennemlæse den research om de hændelser der skete i tiden for at se om der er ting jeg har glemt og ting der skal tilføjes. Jeg ved at der skal tilføjes beskrivelser, da det er noget af det jeg ofte glemmer, mens jeg skriver.

Jeg her en fornemmelse af at forfattere – ud over deres mange forskellige måder at gribe det an på – også skriver med forskellige udgangspunkter. Nogle er meget visuelle og SER handlingen udspille sig, som var det en film i deres hoveder. Andre både SER og HØRER hvad der sker, hører dialogen udfolde sig og kan gengive deres personligheders karakters replikker ord for ord. Og jeg er så en af de forfattere, der nærmere FØLER handlingen. Og netop derfor svipser beskrivelserne for mig somme tider, for de er ofte ikke relevante i min verden.

Så ud over indsætning af eventuelle hændelser jeg har glemt, tøj og udseende som skal beskrives er der den almindelige redigering, hvor sætninger skal omformuleres og der skal strammes op.
Der er altså lang vej endnu, men hvor det dog stadig føles godt at være færdig med første udkast. :-)

onsdag den 13. september 2006

Mere ævl

Faktisk er der vel slet ikke særligt meget at fortælle, men det skal da ikke forhindre mig i at hælde mere ævl på denne hjemmeside. :-)

Jeg skriver stadig på den historiske. Slutningen nærmer sig med ubønhørlige skridt, og samtidig med at jeg glæder mig til at blive færdig, så er der den sædvanlige modvilje mod at slippe noget, som man har arbejdet med så længe.
Samtidig har jeg svært ved at lade være med at se frem i tiden, hvor de næste skæbner i denne forunderlige familie allerede lokker med deres voldsomme og spændende liv. Men jeg tvinger mig selv til at lade være.
Mon ikke jeg skulle vente med at skrive opfølgeren til en 6-7 bøgers serie, indtil jeg har fundet ud af om der i det hele taget er et forlag, der gider have den første? ;-)

Når først den er ude af vagten til mine betalæsere er der også en del andet jeg vil kaste mig over.
For der første er der den årlige eventyrkonkurrence hos AbZebra. Den har deadline 20. december og vi ved jo af bitter erfaring at den tid har det med at snige sig ind på én. Jeg har en tidligere skrevet novelle, der kun skal udvides en smule for at kunne kvalificere sig og samtidig har jeg en idé, som jeg samlede op i Krakow, Polen, da jeg var der tidligere i år. Så det er det, jeg regner med at kaste mig over, når jeg bliver ledig igen.
For det andet så fik jeg en idé til en socialrealistisk roman for voksne, som jeg egentlig også brænder efter at skrive.
Og for det tredje så har jeg jo de ideer til krimiopfølgeren, som jeg også gerne ville skrive.

Tænk sig ... og jeg der aldrig havde troet at jeg skulle skrive opfølgere, har nu hele to serier i hovedet.
Men det samme gælder for krimien. Måske skulle jeg lige afvente forlagenes dom inden jeg kaster mig ud i de projekter.

Mht. Atalanta, mit lille barn, der blev løsladt tidligere på året, så går det stille og roligt fremad. De tilbagemeldinger jeg får er overvejende positive og jeg kan se at den er udlånt på mange af landets biblioteker, hvilket er dejligt.

I det hele taget er det en forunderlig følelse at vide at folk ude omkring i det danske land er i gang med at læse mine bøger. Somme tider kan man heller ikke lade være med at tænke på, hvad mon de tænker, men sådan er det jo.

Ellers er der lidt stilstand for tiden. Bogbranchen lader op til den store efterårs- og julesæson. Jeg selv forventer at deltage i GB Forlagenes efterårsreception (hvis jeg da bliver inviteret igen. ;-)) og har også et arrangement på AbZebras stand på BogForum, hvor jeg skal signere bøger sammen med nogle af de andre eventyrforfattere.
Desuden skal jeg også mødes med min GB-redaktør derinde, hvilket også er spændende, da vi i hele forløbet kun har truffet hinanden én gang tidligere.
Når man bor så langt ude i provinsen som jeg gør, foregår det meste pr. telefon og mail, så det er næsten som at mødes med pennevenner. :-)

Inden længe skal jeg også mødes med tre andre forfattere. Vi har efterhånden kendt hinanden i årevis, læser hinandens tekster, kommer med ærlig og konstruktiv kritik og bakker i det hele taget hinanden op, når forlagsverdenen er for grum.
Vi har alle prøvet at få afslag på afslag, men også glæden ved at komme igennem nåleøjet. Næsten ... vi mangler lige den sidste, men ham skal vi nok få vippet igennem også. ;-)
Efter årelang korrespondance via e-mails mødtes vi for første gang sidste år. Nu skal vi mødes for anden gang og jeg er spændt på at se dem alle sammen igen.

fredag den 1. september 2006

'notforkølet

Er det ikke bare typisk?
Min sidste sommerferie uge var noget jeg så frem til. En hel uges ferie med ingen andre planer end at skrive på min historiske roman. Og hvad sker der?

Jeg ramler direkte ind i en virus, så jeg med tungt hoved, brændende øjne og tilstoppet næse næsten ikke kan samle mig om romanen.
Det er lidt svært at lægge op til en romantisk scene, mens man selv griber ud efter køkkenrullen for at tørre skærmen af efter endnu et nys. ;-)
Men trods det har jeg alligevel fået skrevet omkring 30 sider på den, hvad jeg – omstændighederne taget i betragtning – egentlig er godt tilfreds med.
At der formentlig skal bruges mere tid på redigering i netop de kapitler, må jeg så tage med.

Jeg er i gang med det første udkast af romanen. Det vil sige at jeg her ikke tager mig så meget af om alle kendsgerninger, beskrivelser og andre detaljer er på plads. Her skal jeg bare føle min person, føle hendes tanker og vide hvordan hun opfører sig. I bund og grund er det jo det der gør gode bøger – at personerne opfører sig realistisk. Ikke nødvendigvis forståeligt, men i hvert fald livagtigt.

Første udkast er vel færdigt om små 50 sider, gætter jeg på. Der mangler ikke så meget af historien, før den når til det punkt hvor jeg vil stoppe den. Det er en anden pudsig ting ved at skrive historiske. Skriver man fx en krimi så er klimakset jo der, hvor hele miseren opklares. En gyser ... der hvor monsteret bliver tilintetgjort. En kærlighedsroman ... hvor de to får hinanden i enden. Men en historisk ...
Hvis ikke lige at personen dør en voldsom død, så er det ikke sikkert at slutningen giver sig selv, og den person jeg har valgt at skrive om har faktisk den frækhed at leve i fred og fordragelighed nogle år. Tsk tsk tsk.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig som et lille barn til at høre hvad mine betalæsere siger til den. Jeg glæder mig til at høre om de mener jeg behersker den historiske genre og om hele den mammut-serie, som jeg drømmer om, skal skrives.
Det håber jeg. Researchmæssigt har jeg – fandt jeg ud af til min store skræk her den anden dag – faktisk arbejdet med tiden i snart 10 år.

Derudover ... Ja, jeg fik endnu en idé til en roman, som jeg brænder efter at skrive. Den hører mere til i den socialrealistiske genre, og jeg tror det kunne være en ret god idé.
De to ideer til min krimihelt Langkjær står også på standby indtil videre og så er der lige ideen til eventyrkonkurrencen ved AbZebra.

Så det er tiden jeg mangler – bestemt ikke inspirationen. :-) Og så er sådan en forkølelse jo ret enerverende.

søndag den 20. august 2006

Så sandt, så sandt!

"Forfatteren ved mindre end læseren tror."

Dette udsagn kan jeg desværre ikke selv prale af at have fundet på, men har læst at Peter Høeg skulle have udtalt de kloge ord i et interview. Og han har ret.

Forfattergerningen er en pudsig ting. Jeg har aldrig selv anset det for at være en ensom proces med mange kvaler og lidelser, men somme tider ...
Ja, det kan være frustrerende. Vi forfattere lever og ånder for de små bitte passager i vores skriveri hvor personerne kommer til live og vandrer gennem deres fiktive liv og for en gangs skyld er tilfredse med det grundlag vi har givet dem.
Og når det sker, så har man som forfatter sjældent nogen indflydelse på deres færden. Somme tider kan man komme til at "skrive sig ind i et hjørne", som en kær kollega en gang har udtrykt det, når personerne opfører sig helt uventet og bringer sig selv ud på "point of no return". Her er det så forfatterens job at få personerne tilbage i folden, så de opfører sig som planlagt. Nogle gange er der simpelthen ikke andet for end at slette et helt kapitel eller afsnit for at komme videre.

Måske er det slet ikke så mærkeligt og mystisk som man går og tror. Måske grunder det hele bare i menneskekendskab. Forfatteren har trods alt skabt en person med både dårlige og gode sider og så fortæller vores underbevidsthed bare hvordan personen kunne reagere.

Personligt hører jeg ikke til de strukturerede forfattere. Jeg kender forfattere, der planlægger deres romaner ned til mindste detalje. Opdeler historien i akter, optegner spændingskurver, laver scenekort og persongallerier. De er usandsynligt bevidste om hver en handling og hver en følelse. De vil i detaljer kunne fortælle dig bevæggrunden for hvorfor deres personer handler som de gør. Om de "ved mindre end læseren tror" ved jeg ærlig talt ikke, men de må i hvert fald være bedre rustet end forfattere som undertegnede.
Når jeg har skrevet en roman kan jeg med overraskelse lytte til betalæsernes kommentarer og høre om de facetter de har fået ud af romanen. Ting som jeg på intet tidspunkt har skænket en tanke.
Og det er ikke fordi jeg er ubevidst genial 90 % af tiden, hvor gerne jeg end ville kunne prale af det. :-) Det skyldes simpelthen bare at det tænker man altså ikke på, mens man skriver.

Jeg kan godt lide at "skrive ud ad landevejen". Min krimi MØRKETS MAGTER er et udmærket eksempel på det. Jeg havde en grundidé, som jeg endnu ikke kan afsløre her, men den var ret vag og bestod faktisk kun af motivet. Resten ... personerne, opklaringen ... jeg havde ingen anelse. Da jeg havde fundet ud af hvem min hovedperson skulle være begyndte jeg bare at skrive ud fra ham og ... ja, så kom resten efterhånden. Ærligt ... før side 100 (den er på 150 i det hele) anede jeg ikke hvem morderen var, og da jeg ikke havde nogen butler med, måtte jeg jo finde en anden. ;-)
Især med en genre som krimier, havde jeg ikke forventet at det kunne lade sig gøre at arbejde på den måde, men ... tilsyneladende lykkedes det. Og i følge betalæserne endda med et udmærket resultat.

En anden pudsig ting ... jeg som forfatter - jeg ved ikke helt hvordan andre har det - ved simpelthen ikke om det er en god bog jeg har skrevet. Det gør jeg virkelig ikke. Nogle gange kan jeg fyldes med en følelse af "det er sgu godt nok det her", og andre gange ... "hvis der er nogen der gider læse det her, er det utroligt." Og det kan sagtens - nej, hvad siger jeg - det sker ALTID for mig. Især når jeg er færdig med en roman går jeg igennem de faser. Det er åbenbart et must.
Faktisk har jeg det stadig på den måde med NYNAZISTEN og også ATALANTA.
Om det er noget jeg "vokser" fra i min forfatterkarriere ved jeg ikke.

Ikke kun selve skriveprocessen er en kilde til undre for ikke-forfattere. Også det praktiske omkring udgivelse/bibliotekerne/anmeldere/lektørudtalelser har de af gode grunde intet kendskab til.
Hvis man er en kendt og dygtig forfatter er man formentlig mere sikker på at ens næste bøger bliver udgivet, men jeg har svært ved at forklare folk at jeg simpelthen ikke aner OM mine næste bøger bliver udgivet. Og da slet ikke hvornår.
Alene skriveprocessen - når man som jeg har fuldtidsarbejde ved siden af - tager ufatteligt lang tid. Dernæst kommer bedømmelsesperioden ved forlagene, der er på minimum tre måneder, og skal man endda gennem flere forlag, fordi de første afslår .... ja, så kan man rent faktisk kun sende en roman ud til max. 4 forlag om året.
Og HVIS de kommer med den fantastiske udmelding at de vil udgive ens manuskript, så går der hurtigt omkring et år med redigering, planlægning, forsideillustration, korrekturlæsning etc. etc. før den rent faktisk kommer på gaden.

Men hvor skulle almindelige læsere også vide det fra? Selv for mig, der nu har haft 3 trykte udgivelser og 2 netpubliceringer er bogmarkedets verden stadig et mysterium for mig.

onsdag den 16. august 2006

Efterårets komme

Fra den ene yderlighed til den anden. Først var der så varmt at man ikke kunne holde det ud, og nu rusker og regner det, som var det efterår. Er det ikke skønt? :-) Her de sidste aftener var jeg endda lige ved at tænde op i brændeovnen, hvad der dog indbragte mig en let hovedrysten fra min mand. Men det er nu dejligt at blive kølet lidt ned igen.

Det er som om det er lidt nemmere at koncentrere sig, når man ikke gisper af varme. Jeg har fået skrevet mere på min historiske roman, som nu nærmer sig de 260 sider i uredigeret udgave. Og så mangler jeg stadig en lille femtedel før den er færdig med første udkast. Så skal den gennemlæses, jeg skal have indsat nogle detaljer hist og her, som jeg i første omgang har udeladt for ikke at tage fokus fra min hovedperson.
Hun er en strigle – hende, min hovedperson ;-) – så det har krævet lidt at følge hendes tankegang, og så har jeg nok en tendens til at fokusere for meget på hende og glemme at læsere til en historisk roman formentlig gerne ønsker at vide lidt om de ting der var omkring hende. Alt det skal jeg have sat ind ... og så er der så som man plejer at gøre ... stadig stramning og fjernelse af 10% når man er færdig.

I hvert fald glæder jeg mig til at se det færdige resultat. Nusse lidt om det og så sende det ud til betalæserne for at høre hvad de mener. Jeg håber, det falder i deres smag, for som jeg har udøst over disse sider, så håber jeg jo på at kunne få lov til at skrive en hel serie om denne slægt. Den er så speciel og så lidt kendt at de sagtens kunne tåle noget eksponering. :-)

I dag har jeg også fået det første afslag til EN MISBRUGSJOURNAL. Den roman, som Kenny Hawk skrev og som jeg har været litterær fødselshjælper på. Det bekymrer mig nu ikke. Jeg er overbevist om at den nok skal blive udgivet. Budskabet i den er væsentlig og fortjener at blive udbredt. Så ... op og af sted lille manuskript. Jeg har her til aften allerede kontakt til et nyt forlag, som forhåbentlig viser sig at være interesseret.

Krimikonkurrencen er der heller ikke noget nyt fra, men modet synker hos undertegnede. Det blev nok ikke mig, der rendte af med sejren, da jeg gætter på at vinderen nok har fået besked på nuværende tidspunkt. Damn den må have været god, den anden. ;-)
Når vinderen bliver afsløret og jeg igen får ”frigivet” romanen, vil jeg høre andre forlag om de kunne være interesseret. Som jeg fortalte sidst har jeg allerede to opfølgningsideer til MØRKETS MAGTER og glæder mig allerede til at skrive dem. Lige nu er de dog lagt til side til fordel for den historiske, som jeg VIL have færdig i år.

Der er så også lige årets eventyrkonkurrence hos AbZebra, der har deadline i december. Jeg samlede en idé op, da jeg var i Krakow, Polen i maj, og den vil jeg gerne have skrevet som et eventyr. Nåh, det må blive senere.

Og mht. ATALANTA, mit ”lille” barn, der nu har været på egne ben siden juni i år, går det også godt. Salget skrider stille og roligt fremad. Læsermeningerne der kommer tilbage til mig er overvejende positive, hvad der selvfølgelig glæder mig utrolig meget. Jeg håber i hvert fald, at jeg formår at underholde folk i den tid det tager at pløje sig igennem 510 sider. Og så skulle det selvfølgelig ikke FØLES som 510 sider. ;-)
Den nyeste anmeldelse kommer fra en læser og er lagt ud på saxo.dk. En fantastisk anmeldelse som kan læses uforkortet her.
Den kan jeg altså leve højt på længe ... Dan Brownske dimensioner ... Potentiale til storfilmatisering ... Peter Jackson, read Anika Eibe’s Atalanta please! ... Charmerende tidløst sprog.
Uhja, sådan noget får altså armene op over hovedet skal jeg lige hilse og sige. :-)

Nu varer det så heller ikke så længe inden den store bogmesse i Forum. Planlægningen er allerede i gang med forlagene, og indtil videre ved jeg at jeg skal signere bøger ved AbZebras stand og formentlig også tusle omkring GB's stand. Altsammen lørdag d. 18. november 2006. Så det kan jo være vi ses. :-)

lørdag den 24. juni 2006

Spændingen udløses

En sten er faldet fra mit bryst. Og ja, jeg er nok klar over at det var en kliche af rang og som forfattere skal undgå, men ikke desto mindre er det sådan at det føles. :-)

Den første anmeldelse af ATALANTA blev trykt i dag. Atten dage efter udgivelsesdatoen. Det har været lange atten dage, skal jeg hilse og sige. I al den tid har jeg været meget i tvivl om romanens kvaliteter. Det bliver jeg altså. Selvfølgelig bør jeg være frygtelig selvtilfreds og have selvtilliden i orden, men man er altså stadig i tvivl om hvad den bredere befolkning siger til den.

Især fordi jeg uofficielt har hørt rygter om en negativ anmeldelse, der kommer i nær fremtid, hvad der gjorde mig ret modløs. Ja, jeg tilstår. Jeg er ikke nået så langt i mit forfattervirke at jeg bilder mig selv ind, at jeg ved hvad læserne og den finlitterære avantgarde vil kunne lide. Og endnu mindre at jeg er i stand til at skrive det. Og af samme grund har jeg været MEGET nysgerrig på anmeldelserne.

I dag købte jeg så Politiken, og ... ingen mindre end selveste Steffen Larsen har skrevet et fantastisk stykke om Atalanta. Skriver at mit sprog ”spadserer kækt af sted uden at tabe tråden” og at ”handlingen flyder af sted som sød honning i sit oldgræske interiør”.
Den uforkortede anmeldelse kan læses her.

Jeg kan da slet ikke få armene ned igen. :-) Naturligvis kan der stadig komme negative anmeldelser, for slet ikke at tale om lektørudtalelsen, som jeg stadig har til gode, men nu har jeg i det mindste fået en ovenud positiv anmeldelse i en avis som Politiken. Det er altså meget værd.

Rygter om yderligere anmeldelser har nået mine ører, så dem må jeg afvente med stoisk ro. Mere om dem i de kommende artikler.

Og når jeg nu er færdig med at sludre om dagens begivenhed, kan jeg som vanligt fortælle om mine projekter.
Nu er det ikke så lang tid siden at jeg skrev sidst, så der er nok ikke så meget at fortælle.

Ikke andet end at jeg nu er godt i gang med min historiske roman igen. Jeg er ganske vist ikke nyskabende lige i øjeblikket, men er i færd med at genlæse og redigere, men smagen, historien og personerne er ved at kravle ind under huden på mig igen. Og jeg glæder mig til at følges med min kære hovedperson, der som vanligt skal så grueligt meget igennem.

Men sådan er det jo. Ville vi læse bøger, hvis ikke personerne skulle så grueligt meget igennem?

fredag den 16. juni 2006

In between books

Som overskriften antyder er jeg lige nu i et slags vacuum. Ganske vist har den kun varet få dage, men det er alligevel træls.

I starten af sidste uge blev EN MISBRUGSJOURNAL indsendt til sit første forlag. Som jeg har fortalt tidligere her på siden er det det projekt, hvor jeg har været ghostwriter for Kenny Hawk. Jeg er spændt på at se hvordan forlagene modtager denne bog, som er meget rå, tankevækkende og hudløst ærlig. Nu er der så ikke andet at gøre end at læne sig tilbage og afvente forlagenes dom.

Det samme gør sig gældende med MØRKETS MAGTER. Mit bidrag til krimikonkurrencen ved Husets Forlag i Århus. Deadlinen var her d. 1. juni, så her er der heller ikke andet at gøre end at vente og se. Hvornår vinderen bliver offentliggjort fremgår ikke rigtigt af deres hjemmeside, men jeg vil gå de næste måneder og være spændt. Så meget er da sikkert. :-) Men som sagt ... her kan man også kun afvente og se hvad der sker.

Det samme gør sig gældende med min nyeste udgivelse ATALANTA. Indtil videre har der ikke været anmeldelser af den, og selv om jeg ved at der er nogen på vej, så er jeg stadig nervøs. Hvad vil de sige? Vil de overhovedet sige noget?
På NYNAZISTEN var jeg så heldig at der kom anmeldelser på selve udgivelsesdatoen, så derfor har jeg nok været lidt forvænt. Og det har så gjort at den seneste tid har været hård. Hver dag har jeg undersøgt avisernes netudgaver for at søge efter anmeldelser eller omtale, men indtil videre har der ikke været meget. Jeg er nok uretfærdig. Anmelderne har ikke haft bogen ret længe og det er jo en tyk bog, så det er kun naturligt at det tager lidt længere.
Som sagt har jeg nu også fundet ud af, at der snart kommer en på mit foretrukne websted, Fyldepennen. En i Fyens Stifttidende om en uges tid og så er der også lektørudtalelsen, som jo kan betyde meget for salget til bibliotekerne.

Men læserreaktionerne indtil videre har været positive. Mange bekendte og kollegaer er allerede i gang, eller er allerede færdige og har mange positive tilkendegivelser. Den lokale boghandler kunne allerede melde udsolgt, og ventede - sidst jeg talte med ham - på en efterlevering fra forlaget. Jeg ved godt at de givetvis ikke har taget hundredevis eksemplarer hjem, men det er meget glædeligt at høre.

Men i min narcissistiske søgen på nettet er jeg så stødt på nogle andre "sjove" ting. Faktisk nogle omtaler, som jeg er meget stolt af.

Den første er en omtale i en årbog fra 2005 for dansk børne- & ungdomslitteratur. Her er der blevet skrevet en artikel om de historiske islæt i nyudgiven børne/ungdomslitteratur. Det var morsomt at se sig selv blive sammenlignet med forfattere som Hjørdis Warmer og Gerd Rindel. Virkeligt tunge "drenge" i den forbindelse. Og selv om de naturligvis er mest begejstret for de to erfarne erfattere, er jeg alligevel stolt over at være med i en årbog, der "anmelder og analyserer tidens væsentligste børnelitterære forfatter- og illustratorskaber". Uddrag kan læses her.
Det er altid morsomt at blive kaldt "væsentlig". :-)

Derudover fandt jeg en årbog fra "Det Internationale Børne/Ungdoms Bibliotek" i München, Tyskland. Denne årbog bliver skabt af tyske "Lektoren", der "udvælger internationale udgivelser, som de finder specielt bemærkelsesværdige og som fortjener en større opmærksomhed på grund af deres universelle tema".
Sejt! For nu at bruge det udtryk. :-). Omtale kan læses her.

Men nu - hvor både EN MISBRUGSJOURNAL og MØRKETS MAGTER - er ved at blive vejet, bedømt og vurderet, så har jeg igen kastet mig over min historiske. Netop nu er jeg i gang med redigere og genlæse fra starten af, så jeg for det første kan komme i den rette stemning igen, og for det andet kan få indsat de ting jeg har savnet undervejs. Allerede nu er den på 229 sider og jeg skal have tilføjet en masse småting. Men samtidig ved jeg også at der bliver skrællet en masse af, når jeg når til den endelige redigering.
Alt i alt vil jeg skyde på at den bliver på en 300-350 sider, når den er færdig, og jeg håber at kunne være færdig med et indsendelsesværdigt resultat i løbet af efteråret. Men nu må vi se. Når man har fuldtidsarbejde ved siden af forfatterskabet, så har man ikke ubegrænset tid til rådighed, og så kan der hurtigt komme noget i vejen.

mandag den 5. juni 2006

Spændingen stiger

Nu bliver spændingen snart udløst!

Min mytisk/historiske roman ATALANTA - I GUDINDENS SKYGGE har officiel udgivelsesdato i morgen den 6. juni 2006. Og her vil det så vise sig om min "lille" roman kan stå distancen blandt alle de store og tunge drenge. Vil anmelderne kunne lide den? Vil nogen overhovedet anmelde den?

Den første læserreaktion er kommet ind, og den var jeg meget glad for at modtage. Én ting er, når jeg får betalæsernes kritik. De læser den ikke alene for underholdningens skyld, men også for bedømmelsen og ser med kritiske øjne på den. Så deres bedømmelse af "underholdningsværdien" kan sommetider blive ødelagt af netop den afbrudte læsning, hvor de sidder med de røde kuglepenne og markerer fejl og knudesprog.
Læseren her er så ovenikøbet forfatter selv, så derfor er en positiv tilkendegivelse meget givende. Den kan læses her.

Som sagt vil spændingen blive udløst i den nærmeste fremtid. Men jeg må tilstå at det er med bævende hjerte at jeg går den tid i møde. Jeg krydser i hvert fald fingre for en positiv modtagelse.

Og lokalområdets positive modtagelse kan jeg bestemt ikke klage over. Ikke nok med at der (igen) var en flot artikel i vores udmærkede lokalavis "Øboen", men blev inviteret til et live-interview i vores lokalradio "Radio Langeland", som løb af stabelen d. 4. juni 06. Det er dog svært. Man skal lære af sine fejl og da jeg i sin tid med NYNAZISTEN var i et live-interview i selvsamme program, kunne jeg efterfølgende banke mig selv i hovedet med at jeg fik afsløret alt, alt for meget af handlingen af bogen. Det var jeg så opmærksom på denne gang, men da så genhørte interviewet senere, slog det mig at jeg nu næsten lød som om at jeg ikke vidste hvad den handlede om. :-) Det er en hårfin balance at være kunstnerisk spændende og bare jævnt tumpet. Men det er jo ikke noget man bare kan. Ja, nogle mennesker kan selvfølgelig og har bare en instinktiv fornemmelse af at "håndtere" medier og sig selv i deres selskab, men for mig er det tilsyneladende noget, som jeg skal have lært. Men det kommer vel.

Samtidig er lektørudtalelsen for MODERNE DANSKE EVENTYR også kommet, og den var fantastisk. Den var god for bogen i helhed, men især god for vinderen af den endelige konkurrence, Carina Evytt og undertegnede. Vi må kun videregive 10 % af den samlede lektørudtalelse og "sjovt nok" har jeg valgt denne del ;-):

Bidragene svinger meget i kvaliteten, men der er små perler imellem. Kirsten Ahlburgs "Lyset, der ikke ville gå ud", Anika Eibes "En anden verden" og Carina Evytts "Vinden og klippen er historier, som på hver sin måde kommer under huden på læseren. De er velskrevne og har noget på hjerte.

Nu skal det ingen hemmelighed være at Carina Evytt er en af mine meget nære forfattervenner, og som netop har haft sin romandebut hos Tellerup med thrilleren "Let Bytte". Og at netop hun er blevet plukket ud, forbavser mig ikke spor. Hun er en forfatter med stort potentiale. Men at jeg er iblandt de "udplukkede" er jeg meget stolt over! Især fordi jeg var meget i tvivl før indsendelsen af dette eventyr, da den tangerer til det socialrealistiske og måske ikke er så rosenrødt som eventyr ellers også kan være.

Hvad sker der ellers?

Jo, krimikonkurrencen ved Husets Forlag i Århus har haft sin deadline og nu kan vi bidragsydere jo bare krydse fingre for at vores bidrag vil gøre lykke. Hvornår man hører noget er jeg ikke rigtig klar over, men iflg. deres hjemmeside er selve udgivelsen allerede d. 1. oktober 2006, så der er ikke længe til.
Jeg håber i hvert fald at min MØRKETS MAGTER klarer sig godt i konkurrencen. Men her er der ikke andet at gøre end at vente og se.

Derudover er jeg - som jeg har fortalt om i tidligere artikler - i gang med en historisk roman, som jeg virkelig håber bliver god. Den er langt mere dokumentarisk end ATALANTA og her er der ingen harpyier, søuhyrer eller andre overnaturlige væsner til at bidrage til handlingen. "Kun" intriger, magtbegær og kærlighed i forskellige afskygninger. Det er en sværere roman end ATALANTA, så jeg er meget spændt på udfaldet. Hvis alt går, som jeg håber på, skulle jeg have et resultat færdigt i løbet af dette år. Det er i hvert fald målet.

Lige nu er den ganske vist skubbet lidt i baggrunden for et andet projekt, der dog snart nærmer sig sin afslutning. Det drejer sig om EN MISBRUGSJOURNAL, som jeg hjælper en tidligere bankrøver, misbruger og kriminel til at skrive. Hans navn er Kenny Hawk og han har en væsentlig og meget gribende historie at fortælle, og jeg er glad for at være medvirkende på et projekt, der er så vigtigt. Jeg håber, at forlagene vil modtage den positivt, så det bliver en spændende tid, vi går i møde. I hvert fald er jeg i gang med den sidste korrekturlæsning og layoutmæssige opsætning og så er der ikke meget andet at gøre end at læne sig tilbage og vente på forlagenes dom.

I hvert fald glæder jeg mig til at vende tilbage til min historiske roman, der efter at have ligget en måneds tid (først med redigeringen af krimien og nu med ghostwriter-projektet), virkelig er begyndt at trække i mig igen.

fredag den 12. maj 2006

Så er den her!

Efter at have været bortrejst på ferie i en uge i det sydlige Polen, kom jeg hjem og sorterede min post. En masse uønskede reklamer ... væk med dem. Rudekuverter ... ja, sådan er det jo.
Men ... der lå også en stor, tung kuvert fra GB - Forlagene. Med bankende hjerte flåede jeg pappet fra hinanden og så på den bog, jeg så længe har ventet på. ATALANTA - i Gudindens skygge!

Hvor er den smuk! Hvor er den ... stor!

Man aner ikke hvordan det føles, før man selv står med en bog i hånden man selv har skrevet. Man er stolt og glad. Man føler måske en form for ærefrygt ved at se ens egne ord på de trykte sider. Og ikke mindst ... angst. Ja, det lyder måske tåbeligt, men indtil nu har jeg selv kunnet bestemme hvem jeg ville vise den til. Mine kære betalæsere, der selv om de er hudløst ærlige og betingelsesløst fortæller mig hvad der fungerer og bestemt også hvad der ikke gør, så tænker de stadig på mine følelser.
Nu er det den hårde og skånselsløse anmelderverden der får mit barn i hænderne. Vil de tage lige så godt imod den som mine betalæsere?

Det vil tiden vise. Lige nu er der stadig 14 dage til den kommer officielt på gaden, men den er allerede nu blevet sendt ud til landets kulturredaktioner, som nu vil måle, veje og bedømme den.

Jeg krydser fingre for at de modtager den pænt og at lektøren vil være glad for den.

Derudover er jeg også aktuel med MODERNE DANSKE EVENTYR I, hvor mit lille eventyr om drengen Andreas, er kommet i fint selskab sammen med 8 andre forfattere. Den 27. april 2006 var jeg til udgivelsesreception i Helsingør, hvor den endelige vinder af forlagets konkurrence blev afsløret. Det blev ganske vist ikke mig, men en garvet forfatter med mange udgivelser bag sig.
Hvad der dog er endnu mere spændende ... Forlaget har solgt rettighederne af bogen til Kina, hvor alle novellerne vil blive solgt som enkelthæfter til de kinesiske læsere. Fantastisk.

Det bliver spændende at se hvordan den historie spænder af.

Med hensyn til de igangværende historier ...

Lige pt. er jeg i gang med at redigere min Århus-krimi til konkurrencen ved Husets Forlag i Århus. De sidste betalæseres kommentarer er kommet ind og jeg sidder og finpudser. Sletter ord, omformulerer og redigerer i helt stor stil. Den er ikke blevet nær så lang, som jeg havde håbet på, men krimier er jo ofte ikke ret tykke. Til gengæld er den begivenhedsrig. Jeg er meget spændt på den skæbne, men det må tiden jo vise. Deadline for konkurrencen var 1. juni 2006 og derefter ... ja, så må jeg jo bare vente og se.

Derudover er jeg stadig i gang med min historiske roman. Ganske vist har jeg somme tider kaldt ATALANTA en historisk roman, hvad der er delvist rigtigt. Men den foregår med det ene ben i den græske mytologi, så der havde jeg nogle friheder. Denne er ganske historisk og forhåbentlig korrekt, og der er en fin balancegang at sætte baggrundsviden ind. Den må ikke overdøve historien og personligheden, men samtidig er den - netop i denne historie - meget fremtrædende, og derfor nødvendig at få med. Jeg er nået 2/3 dele ind i råudkastet, men i og med at jeg har skrevet så intenst på den siden februar i år, så har den godt af at holde en lille pause, mens jeg redigerer krimien.

Og så har jeg fået involveret mig i et projekt. Et anderledes projekt. Gennem Fyldepennen er jeg kommet i kontakt med en spændende personlighed, som har oplevet mangt og meget i sit liv. Kriminalitet, narkotika, vold og en svær sygdomsperiode. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, da det ikke er min historie at fortælle, men jeg er involveret som ghostwriter på projektet.
Det er meget spændende. I og med at jeg aldrig har forsøgt at være ghostwriter før, så er det en stor udfordring for mig at prøve at skrive historien samtidig med at jeg har mulighed for at spørge personen. I alle andre historier er personerne enten fiktive eller i fx ATALANTA eller min nuværende historiske, for længst afdøde, så man har friere hænder i ens udfoldelse. Men det er som sagt spændende og udfordrende, og jeg vil tro at jeg kun kan blive bedre af disse øvelser.
Endvidere så ligger denne roman perfekt i forlængelse af mine socialrealistiske romaner; NYNAZISTEN, FUCK DET! og e-novellen FUCKED UP, så det føles som et naturligt skridt.
For så ikke at tale om at denne historie fortjener at blive fortalt til et bredere publikum.

Så det er hvad min tid går med for tiden. Jeg har travlt, men jeg elsker det. Nu hvor jeg har taget skriveriet til mig i en sådan grad, kan jeg slet ikke forstå at jeg kunne leve uden tidligere. Men naturligvis kan det sommetider være svært at få det til at harmonere med et fuldtidsjob og familien. Jeg brokker mig dog ikke. Mit liv er fyldt, hvad mere kan man ønske sig?

søndag den 9. april 2006

Udgivelsernes tid

NU varer det ikke længe!

De næste par måneder bliver spændende for mit vedkommende.

MODERNE DANSKE EVENTYR I, der udgives på Forlaget AbZebra har udgivelsesdato d. 27. april 2006. Den dag afholdes der en reception i forbindelse med udgivelsen og samme dag vil det ligeledes blive offentliggjort hvem der har vundet eventyrudgivelsen for 2007.
Meget spændende!

I hvert fald har MODERNE DANSKE EVENTYR I formået at skabe noget opmærksomhed her i lokalsamfundet, da min optræden på TV2's regional-TV er blevet set af rigtig mange. Det bliver spændende at se hvordan bogen bliver modtaget.

Hvad jeg dog er endnu mere spændt på - hvis muligt - er ATALANTA. Min mytisk/historiske roman, som har været så længe undervejs, er nu gået i trykken. Det bliver vidunderligt at se den i bogform. Jeg glæder mig som et lille barn juleaften, og når pakken med bøgerne kommer, vil jeg med garanti også opføre mig som et lille barn. Ingen værdighed når den skal pakkes op. ;-)
Forsiden har Tamara Lara stået for, og selv om man har set på forsiden så mange gange på skærmen, så bliver det med garanti noget helt andet, når man står med den i hånden. I hvert fald synes jeg at det er blevet flot.

Den endelige udgivelsesdato er også blevet fastsat. Bogen ATALANTA - I GUDINDENS SKYGGE af Forlaget Forum vil være på gaden d. 30. maj 2006.

Så vidt vides vil jeg modtage bogen her sidst i april 2006, og dernæst skal anmelderne have 3 uger til at læse den, så de kan være klar med anmeldelserne på udgivelsesdatoen. Det vil sige at når jeg først har gået og nusset med bogen et stykke tid og har glædet mig over dens eksistens, kan jeg begynde at få dårlige nerver af ved tanken om de anmeldelser der måtte komme. Med hensyn til NYNAZISTEN var jeg heldig at få mange anmeldelser og især mange positive. Jeg krydser fingre for at anmelderne (og især lektørerne) vil tage godt imod ATALANTA.

Især fordi det er den historiske genre jeg er allermest begejstret for. I skrivende stund er jeg godt i gang med råudkastet til en historiske roman. Hvor ATALANTA har en del mytiske indslag, så er denne fuldt historisk. Jeg er måske halvvejs i forløbet og har været meget produktiv og inspireret på netop denne roman. Jeg håber, at jeg er i stand til at formidle den spændende historie tilfredsstillende, for slægten, som jeg følger, er uhyre interessant og har oplevet så mange voldsomme begivenheder.

Derudover har jeg endnu til gode at få redigeret min krimi til konkurrencen ved Husets Forlag. Konkurrencen har deadline d. 1. juni 2006, så jeg har stadig noget tid at få den redigeret i, men jeg kan mærke at lysten er begyndt at melde sig. Nu er det også snart lang tid siden jeg skrev den, så jeg vil snart være i stand til at læse den med friske øjne. I mellemtiden er titlen dog blevet fastsat og jeg kan afsløre her at titlen på min krimi vil være: MØRKETS MAGTER.
Det bliver spændende at se hvordan den klarer sig i den hårde konkurrence der givetvis vil være.

Så ... inden I siger noget ... JO, jeg er spændt for tiden. ;-)