søndag den 29. oktober 2006

Blogs og receptioner

En forfatters blog.

Er det egentlig ikke det jeg laver her? Eller kan man kalde det en litterær dagbog? Eller bare en omgang ordgejl som ingen ud over mig selv interesserer sig for?
Måske skulle jeg prøve at se om jeg kunne finde ud af lave sådan en blog, så jeg kan se om der overhovedet ville komme nogle kommentarer til det jeg skriver, eller om jeg bare skriver her for at holde mig selv beskæftiget. :-)

Og det er jo egentlig slet ikke nødvendigt, da jeg nok mener at jeg har rigeligt at projekter at tage mig til.

For tiden er jeg i gang med redigeringen af min historiske roman. Stamtavler til romanen er blevet reduceret til A4, synopsis til de følgende mange bøger er blevet skrevet og et kort til bogen er også blevet fundet.
Derudover er der den almindelige redigering, der dog er en smule besværlig, da man skal følge de historiske facts. I denne forbindelse har min mor været til uvurderlig hjælp, da hun virkelig går ind og tænker på ting, som jeg ikke skænker en tanke. Så ... tak mor. :-)

I sidste uge var jeg til den årlige reception hos GB, hvilket igen var en helt igennem spændende oplevelse. Sidste år var jeg væsentlig mere usikker. Min bog var ikke engang kommet på gaden endnu, så jeg følte mig noget ”tilovers”. Hvordan ville disse garvede forfattere tage imod en grønskolling som mig? Sidste år blev jeg bestemt ikke skuffet, og det gjorde jeg heller ikke i år.
Tværtimod. Folk jeg talte med sidste år, kunne huske og genkende mig, hvilket egentlig overraskede mig. Men sjovt og givende var det!

Desværre fandt jeg ud af at min redaktør, som jeg ellers har været rigtig glad for, går på pension til næste år. Tænk sig, jeg var ikke engang tæt på at gætte hendes alder.
Jeg håber i hvert fald at hun kommer til at hygge sig med sine projekter og ikke mindst sin hund, der forhåbentlig er bedre opdraget end visse andres. ;-)
Trist, men det bliver spændende at møde hendes afløser.

Nu varer det jo heller ikke så længe at BogForum løber af stablen. Lørdag den 18. november vil jeg og Carina Evytt sidde på stand 384 og signere bøger mellem 17 og 18 for forlaget AbZebra og jeg har allerede hørt rygter om at mange mennesker fra mit favoritinternetsted: Fyldepennen.dk vil lægge vejen forbi, hvis det er muligt. Så det bliver jo også spændende.

Desværre er jeg jo stadig ikke så teknisk begavet at jeg har en ”rigtig” blog med mulighed for at lægge kommentarer, men skulle I derude have en hilsen til mig eller kommentarer til det vås jeg lægger herud, så er I altid velkomne til at skrive til mig på info@anikaeibe.dk

fredag den 13. oktober 2006

Regn og rusk

Regn og rusk og indendørs hygge.

Efteråret har for længst lagt sin smukke hånd over landskaberne og selv om træerne i min have endnu ikke er blevet rødbladede, så varer det nok ikke længe.

Under alle omstændigheder indbyder det køligere vejr og de begyndende mørke aftener til en masse skrivning og læsning.
Og især læsningen er vigtig for håbefulde forfattere. Jeg har vist skrevet det før her på siden, men vil gerne gentage det. Det er VIGTIGT at læse meget, hvis man vil skrive godt.
Hvis man ikke selv ved hvad der fanger ens interesse, hvordan kan må så bilde sig ind at vide hvad der interesserer andre?

For tiden læser jeg selv 6 bind i Stephen Kings fantastiske fantasy-epos om ”Det Mørke Tårn”. Bind 1 læste jeg for mange, mange år siden og jeg kan huske at der i forordet stod at han ikke selv var sikker på om han nogensinde ville blive færdig med serien. Det er han så heldigvis blevet, men jeg kan huske at jeg morede mig lidt over den udmelding.
Sikke en luksus. Med et navn som hans kan man udgive starten på en måske ufuldstændig serie og selv om han i flere biografier og artikler giver udtryk for at han sagtens kan huske hvordan det var at være ung og kæmpende forfatter, så kan jeg personligt da ikke lade være med at blive en kende misundelig.
Nu var tiden selvfølgelig en anden i 70’erne, noget helt andet er det amerikanske marked, men forestil dig at have den luksus at du kan skrive en 1’er uden at kunne love hverken læserne eller forlag en afslutning.
(Den grønne kulør i mit ansigt skyldes de stadig grønne blade, vil jeg lige tilføje.)

Helt anderledes står det til hos undertegnede. Første bind i noget som en skønne dag skulle blive en slægtssaga med en 6-8 bøger ligger stadig ude hos betalæserne. 2 ud af 3 er indtil videre begejstrede ved første gennemlæsning og fortæller mig at jeg formår at holde de historiske facts som baggrund som de jo skal være. Og samtidig formår min hovedperson at stå levende frem.

Det har faktisk været min største bekymring i skrivningen af denne roman. For små 5 år siden kasserede jeg 200 sider af et manuskript, netop fordi facts overtog personen og netop derfor tog det mig så lang tid at komme i gang med denne. Men nu hvor betalæserne roser den, har jeg allerede fået blod på tanden til at starte på 2’eren.

Meeen ... det må jeg hellere lige vente lidt med. Den skal lige redigeres først, der skal indsættes en stamtavle, som virkelig volder mig kvaler og et kort så læserne ved hvor i verden de befinder sig.

Arbejdstitlen er indtil videre: DRONNING AF BLOD.

I denne mellemperiode hvor jeg afventer betalæsernes hårde korrekturlæsning, får jeg den lige lidt væk fra kroppen, hvilket jeg også synes er vigtigt. Man skal lidt væk fra den, så man kan kaste sig over den med fornyet iver, når man giver sig selv lov til det.

Så lige nu hygger jeg med et polsk sagn, som jeg er ved at omdanne til et eventyr, som skal være et af mine to bidrag til AbZebras eventyrkonkurrence. Nu var jeg så utrolig heldig at få en vinderplads i antologien sidste år, så det håber jeg bestemt kunne ske igen.

Krimikonkurrencen i Århus er også blevet afgjort og offentliggjort siden sidste artikel, så jeg vil også her officielt sige tillykke til Boris Hansen og Sara Bindeballe, der har skrevet ”Marburg-eksperimentet”. Jeg skal hurtigst muligt have den læst. Den må jo ganske enkelt være forrygende. ;-)

Til min store glæde og stolthed fik jeg dog at vide at min kære krimihelt Jonathan Langkjær formåede at snige sig op blandt de 5 bedste, så den har ikke været helt uden evner. Under alle omstændigheder afventer jeg nu MØRKETS MAGTERs videre skæbne.

EN MISBRUGSJOURNAL får jeg nok også snart en afgørelse på, så det bliver spændende.

Ud over det så er der også snart BogForum i København hvor jeg lørdag mellem 17 og 18 signerer bøger på stand 384 på AbZebras foranledning. Så kig endelig forbi og få en sludder. Det skal nok blive hyggeligt.

HOV! Og dér havde jeg nær glemt mit hjertebarn ATALANTA. I går aftes fandt jeg faktisk en helt forrygende anmeldelse på bogen, som jeg slet ikke anede eksisterede, så det var da en dejlig fornemmelse at gå i seng med.
Dejligt at folk stadig har glæde af at læse den. Den uforkortede anmeldelse kan læses her.