fredag den 30. december 2011

Status over 2011

Så blev det sgu nytår igen ... Tænk sig at tiden går så skræmmende hurtigt.

MEN ... i modsætning til de sidste mange år, kan jeg i år melde at jeg i det mindste har færdiggjort en roman. EN HEL ROMAN!

Nøj, det holdt sgu hårdt, og til alle forfatter-kollegaer derude ... et godt råd: Lad være med at få barn OG blive civilt forfremmet på samme tid ved implementeringen af et stort projekt på arbejdspladsen. Ikke nogen god idé!!

Det har kostet blod, sved og tårer at komme derhen, hvor jeg er nu, men NU er jeg fuld af fortrøstning. Jeg har overvundet hurdlen, og i 2011 har jeg ikke blot færdigskrevet en roman, men jeg vandt endnu en novellekonkurrence, der også beviste for mig selv, at kvaliteten måske ikke var forsvundet helt.

Selvfølgelig kræver det nu stadig masser af arbejde at komme ind i gamet igen. Jeg har måttet sande at jeg er sat tilbage til start på mange punkter, men nu er jeg klar til de udfordringer der måtte vise sig.

Jeg har vist skrevet det før, men næste år kan bare komme an!

Og denne gang er der væsentligt mere vægt bag ordene!


PS. Nårhja ... apropos vægt, så skal jeg vist også på slankekur. ;-)

mandag den 12. december 2011

Skammeligt ...

Jeg har ikke været herinde i 2 måneder!! Det er sgu da for dårligt!

Nåh, hvad er der så sket i de to måneder?

Jeg har redigeret min "Fangeland", som min nu færdige (yeaj!!) roman hedder, og har skippet den af sted til forlaget. Spændende er det jo at se om min skrivepause har givet mig ridser i lakken, eller om jeg stadig kan formidle en historie.

Det er jo trods alt snart 5 år siden jeg sidst afsluttede en roman, og der er jo sket en masse siden. Ikke kun i mit eget navlebeskuende liv, men også ude i den store vide verden. Mens jeg har siddet der og studeret fnuller, er der jo kommet en finanskrise til.

Hvad den betyder for bogmarkedet i dag, kan jeg jo læse mig til. Branchen er trængt og når luksus skal skæres væk er det ofte bøger, der ryger som det første. Det kan så også betyde at det bliver sværere at komme ind på forlagene med ens romaner.
Men lad os vente og se. Intet nyt er godt nyt. :-)

I mellemtiden er jeg gået i gang med en historisk roman, og mine med-betalæsere (ja, sådan nogle har jeg, jeg skal nok uddybe hvad det går ud på) er meget positivt indstillede på den. Jeg føler også selv at jeg er ved at genfinde formen i denne. Følelsen er der, det magiske ... I ved ... det vi lever for, når vi skriver.

Den kommer til at foregå i Rom i Colosseums stormagtsdage, og vil forhåbentlig vise lidt af alle den tids samfundslag. Indtil videre er jeg i hvert fald tændt og begejstret.
OG, så har der jo selvfølgelig været bogmesse. Jeg var derinde sammen med to af mine forfattervenner: Carina Evytt og Pernille Eybye, begge forfattere på Tellerup, og begge aktuelle med fremragende bøger.

Det er nu altid sjovt at være på bogmesse, mest fordi man møder en masse spændende mennesker, men alle de andre mennesker kunne jeg så bestemt være foruden! :-)

Jeg håber næsten jeg skal derind til næste år igen, for vi havde faktisk en rigtig hyggelig tur.

lørdag den 22. oktober 2011

Succes!

Jeg gjorde det! Jeg gjorde det fandeme!

For første gang siden ... 2007 (måske 2006) har jeg færdiggjort en roman. En hel roman, og ikke bare en halv roman eller en omskrivning af noget gammelt bras.

En hel roman. Med begyndelse, midte og slutning.

Jeg er så glad, at jeg kunne danse! :-)

Nu skal jeg så bare lige have den redigeret, hørt fra de sidste betalæsere, redigeret endnu engang, og så sendt den ind til forlaget.
Jeg er vildt spændt på at høre hvad de siger.

Og selv om de ikke tager den ... Skide være med det. Jeg er tilbage! Jeg har skrevet en roman igen.

Nu kommer det!

tirsdag den 18. oktober 2011

Forsigtig optimisme

Ja, nu vil jeg ikke sige noget, for ikke at komme til at jinxe det, men en spirende optimisme er begyndt at brede sig her i det langelandske.

Min roman her - Fangeland - har ellers været nede i en dal. Jeg har haft min sædvanlige eksistensielle krise omkring dens tilblivelse. Var historien god nok? Plottet? Personerne? Er historien bare for åndssvag?

Nu har jeg så - for første gang nogensinde - prøvet at sparre med min bedre halvdel, og i fællesskab fandt vi faktisk frem til en slutning til bogen.

Tænk, det har jeg aldrig prøvet før. Jeg vidste ikke at han også kunne bruges til det. ;-)

Fra i dag har jeg så oven i købet efterårsferie og har netop færdiggjort endnu et kapitel, så måske ... måske ... måske kan jeg nå at nærme mig slutningen i denne uge, inden jeg skal på arbejde igen.

Nøj, det ville være fedt.

Som altid er der jo nogle historiske tanker der pusler, men nu VIL jeg have en roman færdiggjort. JEG VIL!

Kryds fingre for at muserne er med mig, og Nemesis ikke ser dette indlæg. :-)

lørdag den 10. september 2011

Den sædvanlige ...

Hvorfor skal det være sådan?

Når jeg er ved at nå slutningen af en historie - og her taler jeg romaner - får jeg det altid sådan her.
Jeg tvivler på min bog. Jeg fyldes med tvivl omkring dens kvaliteter, om min egen kunnen og dens læseværdighed. Jeg overvejer at stoppe, da den ikke er det bedre værd, og er sikker på at det er det argeste lort jeg nogensinde har skrevet.

Det er pudsigt, for det er hver gang. Gad vide hvorfor ...

Jeg må bare se at tage mig sammen, og få skrevet slutningen. Det KAN jo lade sig gøre. Og det SKAL lade sig gøre.

I år vil jeg have en færdig roman. Det har varet længe nok nu!

lørdag den 27. august 2011

Refleksioner

Jeg har en veninde, som for nyligt lånte mig nogle bøger, som hun mente jeg bare skulle læse.

Vi talte så om Dronning af blod, og veninden her havde så aldrig læst Atalanta, hvilket jeg da heldigvis kunne råde bod på, da jeg stadig har et par eksemplarer af den liggende.

Det er sjovt. Atalanta er en "action" bog, hvor Dronning af blod er meget mere politisk intrigant og dokumentarisk, og langt de fleste kan bedre lide Atalanta, selv om den er skrevet tidligere.

Så ret beset burde jeg nok skrive noget mere i samme stil, og det vil jeg da også gøre hvis ideen og inspirationen falder den vej. Men det er lidt morsomt som jeg håber fra type til type.

Først var der Nynazisten (ungdomsbogen), "Atalanta" (mytologisk) og Dronning af blod som vel nærmest er en dokumentarhistorisk biografi.

Den jeg skriver på nu er vel en ... ehm ... nærfuturistisk socialrealistisk roman, der har sine rødder i udkantsdanmark.

HVIS jeg er så forlaget overhovedet overvejer den, vil jeg glæde mig til at se hvilken mærkat de sætter på den. :-)

Men hvor meget kan man forlange af sine læsere? Hvor mange maneger skal de slæbes rundt i, før de får nok af skiftene?

Under alle omstændigheder begynder jeg nu at kunne se ende på min nær-sci-fi-bog. Men at kunne se ende er LANGT FRA det samme som at være færdig med første gennemskrivning.

Kryds fingre for mig. Det ville være min første færdige roman siden 2007.

Jeg ville være nærmest lykkelig!

lørdag den 20. august 2011

Sommeren går på hæld

Og så gik tiden jo pludselig igen, som den jo har for vane.

Men det går faktisk fint. Det skrider fremad med romanen (den nær fremtids agtige ting jeg skriver på), og jeg HAR rundet de 100 sider.

Jeg sidder stadig - rent fysisk - ved spisebordet i stuen og skriver, hvilket åbenbart er det, der skal til. Det skulle jeg have gjort noget før, men sådan er det jo altid. Man kan altid være bagklog.

Og til den roman har jeg brugt musik. Det har jeg ellers heller ikke gjort så meget i før. En meget hårdere musiktype end jeg egentlig normalt har for vane. Godt skruet op og med ørebøffer på, og så har jeg faktisk fundet en god rytme.

Jeg er lidt spændt på om "den vrede stil" så også lyser ud af romanen til den tid. :-)

Nåh, jeg tror bare at jeg vil futte over i romanen og se om der kan komme noget mere ud af den i dag.

Fortsat god aften!

søndag den 10. juli 2011

Musernes indtog

Jeg er nærmest lykkelig!

I det ene hjørne af min hjerne er der nu blevet opstillet et alter. Det er en kæmpe akacie-træs vitrine med flakkende duft stearinlys, og små ikoner af de smukke græske muser.

Mine faste læsere (hvis der er flere tilbage) har været vidne til mit ynk og jammer de seneste mange år. Forfremmelse/Barn/Stress-nedbruddet har været grundlaget for min skriveblokering, og det er jo heller ikke så underligt. Når tingene fylder meget oppe i hovedet, så er der ikke plads til musernes huseren.

Jeg HAR selvfølgelig skrevet i de seneste år, men det er MIG, der har skrevet. Det er MIG, der har halet ordene ud ét efter ét. Heldigvis har noget af det da gudskelov sat sig på rygraden, så helt dårligt har det jo ikke været - hence den nys vundne novelle-konkurrence), men ...
den der fornemmelse af at ordene kommer til dig end du kan nå at taste (og jeg taster ellers pænt hurtigt - lige ved 300 anslag i minuttet), at historien brænder inde i dig og den bare venter på at komme ud, at personerne bare længes efter at gøre handlingen færdig .... den fornemmelse har jeg sgu ikke haft længe.

Jeg har stort set altid siddet i sofaen/lænestolen med den bærbare på lårene (ja, jeg HAR godt set de der billeder af labtop-ties. Grumt) og skrevet. Sådan er de sidste 3-4 romaner skrevet, men her for nylig blev det sgu for varmt. Jeg sad ikke godt. Så jeg besluttede mig for at rykke hen til skrivebordet.

Også fordi jeg på et tidspunkt havde hørt det skriveblokeringsråd at man rent fysisk skulle flytte måsen og sætte sig et andet sted.

Og jeg skal LOVE for at det hjalp.

Siden tirsdag i sidste uge har jeg skrevet 27 sider!! Det er fandeme meget, når man tager i betragtning af hvor LIDT jeg har udgydet i de seneste år. Og hvad der er endnu bedre, så er de kommet næsten helt af sig selv.

Lykke er at have genfundet sit skriveri - i det mindste bare for en stund.

fredag den 1. juli 2011

Bibliotekspengene er kommet

Det er altid en dejlig og spændende tid på året, når bibliotekspengene skal uddeles.

Man åbner brevet med spænding, for

- hvor mange biblioteker er der mon blevet nedlagt?
- hvor mange af ens bøger er mon blevet destrueret?
- hvor høj er pointsatsen dette år?

Bibliotekspenge-ordningen er fantastisk. Det er en kilde til "ondt i røven" for mange, men for forfattere er den livsvigtig. Det er det, der gør, at vi forfattere kan leve af vort skriveri (altså ... det kræver jo væsentlig flere udgivelser end jeg har, men forstå mig nu ret), og den "tak" vi får, for at stille vores værker gratis til rådighed gennem bibliotekerne.

Ordningen er livsvigtig for at kulturen bevares, for at grundlaget for den gode danske litteratur kan fortsætte, og blive ved med at udvikle sig.

Når det så er sagt ... nøj, hvor jeg snart skal have en udgivelse mere at sætte på. Det gjorde ikke noget at listen blev længere. Men der arbejdes på sagen!

fredag den 17. juni 2011

Lektørudtalelsen er kommet

Nu har jeg jo mine forbindelser ... Hø hø ... og har dermed fået den fulde lektørudtalelse af "Buketten".

Havde jeg håbet på en personlig fremhævelse og lovprisning (måske ville det også være i overkanten smiley) så blev jeg skuffet, men generelt må jeg sige at lektørudtalelsen er ok.


Blandt andet skriver de: "Sympatisk og letlæst socialrealistisk antologi" og "Skal formidles".

Desværre har jeg ikke kunnet finde andre anmeldelser på bogen, hvilket jeg finder lidt synd, for den har rigtig mange kvaliteter.

Måske det kommer.

torsdag den 5. maj 2011

Så kom der billede på

Endelig har jeg nu også et billede at fremvise af novelle-antologien, som jeg er publiceret i.

En yndig og enkel illustration af en buket blomster.


I mellemtiden har jeg så også slugt bogen, så der kommer lidt mere om den inden så længe på http://boeger.anikaeibe.dk

Jeg skal bare liiiiige lave alt muligt andet først. :-)

Den kan i øvrigt købes her: http://www.saxo.com/dk/item/13-forfattere-buketten-haeftet.aspx?searchkeyword=buketten

onsdag den 27. april 2011

Udgivelsen for 2011 er i hus!

Jeg fik mig en behagelig overraskelse i dag, da jeg tjekkede min postkasse.

Der lå et eksemplar af "Buketten", som jeg med jævne mellemrum har gået og tænkt på siden februar.

Jeg har ikke rigtig vidst hvornår den ville komme, men nu var den der pludselig.

Desværre har jeg endnu ikke kunnet finde noget billede af den på forlagets hjemmeside: Nehms Forlag, men det kommer nok snarest muligt.

Til gengæld afholder det mig selvfølgelig ikke fra at ævle om den på min egen hjemmeside: HER og HER.

Og selvfølgelig har jeg allerede kastet mig over den. Indtil videre er jeg kun lige kommet lidt ind i Lucy Ludvigsens novelle, men den tegner rigtig godt.

Jeg skal nok smide et billede, så snart jeg kan finde et!

lørdag den 23. april 2011

Endelig kom jeg med på noderne!

Det tog mig så også kun lige syv år på nettet FØR jeg fandt ud af, at man rent faktisk kan blogge. :-)

Jeg ER tilsyneladende ikke den hurtigste knallert på havnen, eller den skarpeste kniv i skuffen.

Og dog ... i samfulde 7 år - fra 2004 hvor Nynazisten kom på gaden indtil i dag, hvor jeg sgu næsten er tilbage ved status quo - har jeg med (ahem) jævne mellemrum skrevet indlæg på min hjemmeside om, hvordan livet så ud fra min side.

Om mine glæder ved udgivelserne, om afmagten og tristheden ved afslag og dårlige anmeldelser, og - måske især her på det seneste - frustrationer omkring skriveblokeringen efter mit stress-nedbrud.
Og i de samfulde 7 år har jeg skrevet artikler, som I, kære læsere (såfremt I er der, selvfølgelig :-)) ikke har kunnet reagere på uden at skulle skrive mig en mail.

Det er der selvfølgelig også nogen der har gjort, men det er nok nemmere at smide en kommentar end en mail.

Hvilket så også har betydet at jeg aldrig har hørt noget brok. Så måske har jeg alligevel været lidt smart. :-)

I hvert fald har jeg nu lavet en blog her på siden, og I er som altid velkomne til at skrive noget - fornuftigt eller ufornuftigt er ligegyldigt. Så længe der er ord!

Velkommen til.

torsdag den 24. februar 2011

Foråret er over os

Og det er sgu bare superskønt!

I dag har solen skinnet ned over os, og vi fik slæbt havestolene frem, så vi kunne nyde eftermiddagssolen ude på terrassen.

Og med foråret er der da også lidt gode nyheder.

Jeg har (som sædvanlig havde jeg nær sagt) kæmpet lidt med stress-monsteret, og har måttet erkende nogle ting.

Og som sædvanlig har jeg nu gjort nogle tiltag, som jeg tror vil hjælpe.

Lige som jeg plejer, men måske denne gang vil det vise sig at være det, der skal til. Det bliver jeg jo nødt til at tro på. :-)

I hvert fald har jeg igen fået lidt lyst til at skrive, og den har altså manglet. Og når lysten til at skrive mangler, så kan det altså også ses på teksten. Jeg skal igennem noget redigering.

Lige nu er det så den nye idé der pusler, og så er det den, jeg vil forfølge. I min tilstand er jeg desværre ikke i stand til at arbejde standhaftigt.

Til gengæld er jeg jo glad for og meget spændt på den udgivelse jeg trods alt HAR i 2011.

Novelleantologien fra Nehms Forlag mangler vi stadig at se udgivelsen af, men det bliver spændende!!