lørdag den 27. august 2011

Refleksioner

Jeg har en veninde, som for nyligt lånte mig nogle bøger, som hun mente jeg bare skulle læse.

Vi talte så om Dronning af blod, og veninden her havde så aldrig læst Atalanta, hvilket jeg da heldigvis kunne råde bod på, da jeg stadig har et par eksemplarer af den liggende.

Det er sjovt. Atalanta er en "action" bog, hvor Dronning af blod er meget mere politisk intrigant og dokumentarisk, og langt de fleste kan bedre lide Atalanta, selv om den er skrevet tidligere.

Så ret beset burde jeg nok skrive noget mere i samme stil, og det vil jeg da også gøre hvis ideen og inspirationen falder den vej. Men det er lidt morsomt som jeg håber fra type til type.

Først var der Nynazisten (ungdomsbogen), "Atalanta" (mytologisk) og Dronning af blod som vel nærmest er en dokumentarhistorisk biografi.

Den jeg skriver på nu er vel en ... ehm ... nærfuturistisk socialrealistisk roman, der har sine rødder i udkantsdanmark.

HVIS jeg er så forlaget overhovedet overvejer den, vil jeg glæde mig til at se hvilken mærkat de sætter på den. :-)

Men hvor meget kan man forlange af sine læsere? Hvor mange maneger skal de slæbes rundt i, før de får nok af skiftene?

Under alle omstændigheder begynder jeg nu at kunne se ende på min nær-sci-fi-bog. Men at kunne se ende er LANGT FRA det samme som at være færdig med første gennemskrivning.

Kryds fingre for mig. Det ville være min første færdige roman siden 2007.

Jeg ville være nærmest lykkelig!

lørdag den 20. august 2011

Sommeren går på hæld

Og så gik tiden jo pludselig igen, som den jo har for vane.

Men det går faktisk fint. Det skrider fremad med romanen (den nær fremtids agtige ting jeg skriver på), og jeg HAR rundet de 100 sider.

Jeg sidder stadig - rent fysisk - ved spisebordet i stuen og skriver, hvilket åbenbart er det, der skal til. Det skulle jeg have gjort noget før, men sådan er det jo altid. Man kan altid være bagklog.

Og til den roman har jeg brugt musik. Det har jeg ellers heller ikke gjort så meget i før. En meget hårdere musiktype end jeg egentlig normalt har for vane. Godt skruet op og med ørebøffer på, og så har jeg faktisk fundet en god rytme.

Jeg er lidt spændt på om "den vrede stil" så også lyser ud af romanen til den tid. :-)

Nåh, jeg tror bare at jeg vil futte over i romanen og se om der kan komme noget mere ud af den i dag.

Fortsat god aften!