mandag den 30. juli 2012

En garders grumme skæbne

 Der er bliiiip skægt i BonBon Land, synges der for tiden, og det var der faktisk også.

Vejret var fantastisk (ja, vi var af sted den dag :-)), og vi havde en rigtig hyggelig tur. Forlystelser blev afprøvet, Byggemand Bob blev highfivet og der var både is og pommes frites.

Der var også en kæmpe afdeling kaldet Fantasy World, hvor især alle prinsesserne blev beundret med tindrende øjne og henåndende betagede suk af Mini Eiben.

Men det er måske ikke alle børn der er vilde med at se de statelige gardere med døde øjne og brækkede nakker.
Bare sådan et lille råd til BonBon Lands direktion når de skal evaluere sæsonen 2012: Tjek lige dukkerne i Fantasy World. Nogle af dem trænger til en kærlig hånd.

Det tiltalte dog min morbide fascination. ;-)

tirsdag den 24. juli 2012

Cliffhangere og drive

”Vi skal også bruge en abe. Omtrent på denne størrelse,” sagde Giovanni og bredte igen armene ud. ”Det er lige meget hvordan den ser ud, den skal koges alligevel.”

Se det! er en cliffhanger som jeg er ret stolt af. Jeg har skrevet mange efterhånden med større eller mindre held og dygtighed. Ovenstående hører dog absolut til en af de mere sære.
Jeg elsker de sære ... ;-)

Cliffhangere er vigtige. Det er dem, der skal tvinge læseren til at fortsætte til næste kapitel. I det hele taget er et godt flow og drive alfa og omega for en roman. Hvis man skal pådutte en læser 200-300 siders historie, så har den at være spændende. Den skal tage sin læser i hånden og som en god ven føre ham/hende til vejs ende, uanset hvor grumme skæbner eller voldsomme hændelser han/hun skal udsættes for.

Den roman jeg er ved at skrive nu (London) er lidt pudsig på det punkt. Jeg føler mig i usigeligt godt selskab med de personer, der har valgt at dukke op i denne bog. Miljøet fascinerer mig, personerne både afskrækker og tiltaler, og jeg er helt vildt forelsket i mit nuværende fiktive univers.

Nogle romaner kræver action og handling fra første færd, men denne ... denne driver af sted som en stor og doven flod. Der er ikke mange bølger, men kun ganske få krusninger på overfladen, der alligevel lader ane om at der måske findes noget skummelt i det grumsede vand.

Og hvis I nu vil have mig undskyldt, så skal jeg have kogt mig en abe. :-)



lørdag den 21. juli 2012

Sex scener

Åhja, det er næsten lige så slemt som det lyder. ;-)

Eller ... det er faktisk ikke så slemt at skrive dem, hvis ikke man hele tiden har i baghovedet at ens familie skal læse med. Fx er det enormt hæmmende at tænke på at min mormor også læser mine bøger. ;-)

Det værste er vel næsten at folk per automatik går ud fra at man selv står inde for det man skriver. Forstået på den måde at hvis jeg beskriver en sexscene, så er det min egen private præference, jeg beskriver. Sådan er det ikke. Må jeg sætte en tyk streg under?
Det er langt fra sådan. Ligesom jeg ikke har pædofile tendenser fordi jeg har beskrevet det i en bog.

Og skulle det være tilfældet så ville jeg og mine kollegaer være usandsynligt avancerede, når det kom til aktiviteterne inden for hjemmets fire vægge. ;-)

For nylig "battlede" et par stykker af os endda på hvem, der havde de mest usædvanlige og aparte sexscener. :-) Det var en konkurrence der var svær at afgøre, kan jeg godt afsløre.

Men her kommer min "Aparte Sex Scene Liste" (og det er kun de usædvanlige, missionærstillingerne har jeg sprunget over) i kronologisk rækkefølge.

- Voldtægt af kvinde
- Voldtægt af mand (af en kvinde fra en vampyrkult)
- Sex hvor de elskende får et tempel i hovedet.
- Sex med stedsøn
- Sex mellem halvsøskende
- Sex mellem helsøskende
- Pædofili
- Utroskab
- Mongolsex

Hey, det lyder da slet ikke så slemt, som det lyder. Jeg må have glemt noget. ;-)

Som ovenstående antyder så giver det vel sig selv at jeg hverken går ind for pædofili, incest, utroskab eller at få et tempel i hovedet. ;-)

onsdag den 18. juli 2012

Sommerferiestatus

Så! Nu fik jeg smidt alle de gamle indlæg over på den nye blog. Ikke at der er nogen der gider at bladre indlæg igennem fra 2004 og fremefter, men ... nu ligger de så i det mindste det samme sted.

Det var nu meget pudsigt at læse nogle af de gamle indlæg. Hvordan det var at udgive Nynazisten. Anmeldelser på Atalanta, mit første foredrag .... ak ja, alle disse minder, siger jeg og virrer med mit gamle, trætte hoved. ;-)

Ah, så slemt er det ikke, men man kan ikke lade være med at tænke over alle de år, der er gået. Nynazisten udkom i 2003, hvilket jo snart er evigheder siden. Hvis vi ser helt bort fra selve udgivelsen, som selvfølgelig var en stor oplevelse, så mindes jeg også tiden inden. Hvor man var en amatørforfatter uden udgivelse, og man dårligt turde kalde sig forfatter.

Det var svært at komme igennem nåleøjet. Jeg fik rigtig mange afslag på mine første romaner, jeg har ikke engang tal på hvor mange, og det var så nedslående.

Så kom jeg igennem det berømte øje, og det gik faktisk godt. Jeg vandt et par novellekonkurrencer og endda en udgivelse i den henseende. Plus jeg var så heldig at få nogle romaner igennem også.
Derpå kom det berygtede stressnedbrud, og det gav mig en blokering på godt 5 år.

Det har jeg tærsket temmelig meget langhalm på, så det springer jeg nemt og elegant over, men rent udgivelsesmæssigt er jeg faktisk tilbage ved start. I de fem forgangne år er mit navn blevet "koldt" og det momentum jeg havde gang i, blev bremset.
Plus det faktum at der i den mellemliggende periode også lige kom den der lille detalje kaldet finanskrisen, der også har indvirkning på bogsalget. Det har selvfølgelig også gjort nåleøjet lidt mindre.

Men ... jeg er glad! Jeg er skrivende igen, og det går stærkt fremad.

Tøjelefanten, en historisk roman der foregår i kejsertidens Rom, er ved at blive vurderet af forlaget, og London (som er arbejdstitlen på min nye roman) skrider smukt og planmæssigt fremad.

søndag den 15. juli 2012

En ny blogverden

Hej, og velkommen til.

Dette må være mit første indlæg på min nye blog på blogger. Faktisk har jeg haft en blog længe, men det via OneCom, og den er altså bare ikke særlig smart.
Jeg vil se om jeg kan få lagt tidligere indslag over med gamle datoer, men ellers må det jo bare ligge to steder.

onsdag den 11. juli 2012

Nyt interview

Jeg er blevet inteviewet!

Det er godt nok lang tid siden. Ikke at jeg var vildt forvænt med det dengang jeg stadig fik ting udgivet, men dog oftere end nu. NOGET oftere end nu. ;-)

Så jeg blev da lidt smigret da Lene fra Xanadues bogblog spurgte om jeg ville svare på nogle spørgsmål, som hun havde stillet andre forfattere også. Det var rigtigt sjovt at læse de andres svar, og jeg håber andre vil også finde mine svar brugbare eller bare underholdende.

I det hele taget er Xanadues bogblog et besøg værd, for der er gode artikler omkring det at være håbefuld forfatter, erfaringer med forlag og boganmeldelser.

Smut endelig forbi!
http://www.xanadues-imagination.mono.net/anike-eibe

tirsdag den 10. juli 2012

Min nye roman

Det er sgu en god fornemmelse at være skrivende igen. "De" siger jo godt nok at det tager lige så lang tid at få stress væk, som det gjorde at bygge den op, og det passer meget godt.

I 2009 kom sammenbruddet og forinden havde jeg ikke skrevet noget fornuftigt i 2 år. Efter sammenbruddet kom jeg først igang igen midt i 2011.

Vildt skræmmende, ikke?

Men nu går det godt med skriveriet. Nu vil jeg ikke afsløre hvad emnet helt præcist er, men foregår i Londons tågede gyder anno 1818. Det er samfundets udstødte der denne gang har fundet vej til mit hjerte, hvad der også har gjort researchen ret tung. Og endnu mere skræmmende.
En ting er at sidde og researche de politiske træk i Middelhavsverdenen, en helt anden er at skulle forestille sig de menneskelige vilkår på det tidspunkt. Det var sørme ikke meget empati de havde overfor de dårligst stillede.

Da jeg er på lidt ukendt grund rent tidsmæssigt, er jeg gået i gang med at læse skønlitteratur der foregår i samme tidsrum for at danne mig et indtryk af holdninger, påklædning og væremåde og i den forbindelse er jeg nu i færd med at læse Oliver Twist.
Nåårh, det gør ondt i mit moderhjerte at læse om den lille underernærede knægt, der får så mange prygl på det børnehjem. Ligeledes har jeg læst flere artikler omkring hele industrialismen i England på den tid og det er jo om nogen børnene, der har bidraget til rigets rivende udvikling. Det var børn, der på sulteløn knoklede i fabrikkerne fra morgen til aften. Dem der blev sendt ind i de usikre miner og de tilstoppede skorstene.

Yrk altså ...