søndag den 27. april 2014

Darc Erotica - Nu er den her!

Så kom den endelig. En udgivelse, som jeg virkelig har glædet mig til, fordi den er så anderledes fra alt andet, jeg har prøvet.

Forlaget Kandor udskrev sidste år en konkurrence, hvor man skulle kombinere elementerne horror og erotik. Da jeg så den første gang, slog jeg den straks ud af hovedet. Det havde jeg ingen forudsætninger for mente jeg, men så blev jeg udfordret.
Sådan rigtig udfordret ... Du tør måske ikke? blev jeg spurgt, og selv om det var på skrift kunne jeg tydelig høre afsenderens hån.
Gu' kan jeg da det, tænkte jeg, og gik fluks igang med at afsøge min del af min hjerne, der indeholder de mest snuskede ting. Ja, jeg har sådan et hjørne. Det tror jeg faktisk de fleste mennesker har, men anstændighedsfølelsen står vagt, og sørger for at der ikke slipper snusk ud. Heldigvis da. :-)

Nu er forfattere jo så heldige, at selv om de slipper snusk ud, så er der ingen der kommer til skade. Ja, altså ud over sagesløse læsere. ;-)

Anyway ... jeg kravlede ind i mit imaginære snuskede hjørne og godt hjulpet på vej af en artikel i BT, som jeg uforvarende kom til at læse, faldt brikkerne på plads i min historie.
Det vil sige at min historie rent faktisk er inspireret af en virkelig hændelse fra 2013 i broderlandet Sverige. Jeg tager selvfølgelig et skridt eller to mere i min historie, men grundstammen er fra det virkelige liv.
Hvilket jo ikke gør det mindre ... snusket. ;-)

Som jeg har skrevet før, så har denne novelle været fantastisk at skrive. Jeg var meget følelsesmæssigt udfordret, for ikke bare skal man jo kunne sætte sig i personens sted, men man kæmper også med ens bevidste jeg, der tænker ... ohhh, skal min mor virkelig læse det her?!?
Det er faktisk ret så blokerende, skal jeg hilse at sige, og derfor blev jeg også nødt til at sige til min familie, at de ikke måtte læse dem. Det blev jeg simpelthen nødt til for at kunne skrive den. Nu hvor den er færdig, så har jeg slækket på kravet. Selvfølgelig må de læse med. Så længe de husker at adskille historie fra forfatter. ;-)

Jeg tror det er sundt at udfordre sig selv af og til. Gøre noget, som man aldrig har prøvet før, og det må man i den grad sige, at jeg har gjort her. Det er nok ikke en genre jeg bliver forfalden til, men det har været skægt at skrive den, og jeg er både stolt og benovet over at få lov til at være en del af det her projekt.
Forlaget Kandor laver nogle fantastiske novellekonkurrencer, der ofte skubber til de gængse rammer, så det er helt klart værd at holde øje med både dem, og de antologier, der kommer ud af det. Det er nyskabende litteratur, som ellers ikke ses på den danske litterære scene.

Jeg er lige i gang med at læse anden bog, men derefter kaster jeg mig over Drifter - 13 mørke erotiske noveller. Jeg er SÅ spændt på at læse de andres bidrag, for at se hvad deres snuskede hjernekroge har frembragt.

Hehe ... og så er jeg temmelig spændt på at se lektørudtalelsen på denne her. ;-)


søndag den 20. april 2014

Sceneoversigter - nødvendige eller?

SÅ er det lige tid til at blære sig lidt. Man har lov til at være selvfed af og til. :-)

Jeg har jo længe ævlet om min roman, der kommer til at udspille sig i Harzen i slutningen af 1400-tallet (Ave Maria, som arbejdstitlen er). Jeg har også længe haft lyst til den, men har ikke rigtigt kunne bestemme mig for hvordan jeg skulle gribe den an. Faktisk påbegyndte jeg allerede sidste sommer en roman, der skulle indeholde nogle af temaerne, men den blev skrinlagt igen.

NU, har jeg så omsider fået gjort det, som jeg burde have gjort for laaaang tid siden. Nemlig at finde gavepapiret frem fra skabet, finde en stak post-its, stjæle datterens farvede tusher og så ellers gå i gang.


Nu har jeg begrænset plads i mit lille hus, så jeg blev nødt til at dele oversigten i to (en øvre og nedre, hvilket man kan se på billedet).
Den øverste række er egentlig bare en scene med en disposable person og så et notat, men række 2, 3 og 4 er hver en synsvinkel, og så laver jeg simpelthen "bare" en lap pr. scene.
Det er - for mig - en rigtig god metode, for jeg kan sagtens have en masse løse scener i hovedet, men metoden her tillader at jeg rykker rundt på det, hvis jeg finder ud af at scenen passer sig bedre i en anden sammenhæng.

Det gode ved denne metode her for mig, er også at jeg ikke længere behøver at have alle scenerne i hovedet, men derfor kan tillade mig at tænke mig længere ind i de enkelte synsvinkler. Det giver en meget bedre føling med personerne, og dermed også en lyst til at dykke ind i dem.

Og det er nok dybest set det, der har gjort at jeg ikke har kunnet komme rigtig igang. Jo, jeg har da skrevet en små tyve sider, men har hele tiden vidst at de skulle have en overhaling.
Men nu "føler" jeg dem, og det er sgu lækkert.

Nu skal jeg så bare have skrevet de der 250-300 sider, som jeg håber den ender på, og det er jo ingen sag. Hooost.

onsdag den 9. april 2014

Krimimesser og snarlige udgivelser

Krimimesse ... juhuuu ....

Eller ... nu læser jeg faktisk ikke ret tit krimier. Faktisk er Chris Carters serie, som jeg nylig har læst med begejstring, mine første krimier i frygtelig lang tid.
Så det var ikke derfor at jeg så frem til krimimessen, men simpelthen fordi det er blevet en årlig tradition for at være sammen med andre forfattere.

Især for vores lille firkløver, der jo har hængt ud sammen virtuelt i årevis, er det dejligt (eller det er det i hvert fald for mig ;-)) at snakke med de andre. Og ih guder nogle samtaler vi kan have. :-)
Det er altså bare ikke det samme som vi taler om ude på kontoret, vil jeg sige. Hvis de troede jeg var sær før, så ville vores messe-samtaler skubbe alvorligt til deres opfattelse af mig.

I år så vi så rent faktisk noget af messen, for sidste år var det jo pivende snestorm, og der holdt vi os i nærheden af arresten hele dagen (det er der horror-eftermiddagen foregår). Vi tog små afstikkere til hhv. toiletterne og cafeteriet, men ellers holdt vi os i læ af snestormen.

Da vi kørte derop var det så godt nok øsregnvejr, og på hjemvejen en tung, svampet tåge, men alligevel var det langt bedre vejr. I det mindste var det tørvejr, mens vi var på messen, så vi kom endda ned i teltet, hvor selve forlagsstandene var. Her havde jeg så en aftale med en forfatter, hvis bog jeg skal anmelde, og det er jo altid rart at møde folk personligt.

Vi så også uddelingen af prisen for årets horrorudgivelse, som en af mine buddies var nomineret til, men desværre ikke vandt. Synd, hendes roman er/var et rigtigt godt bud.

Men vanen tro (det er så anden gang, men derfor kan det jo godt være en vane) holdt vi os i nærheden af arresten for at høre de forskellige bidrag til horror-eftermiddagen. Jeg vil dog sige at bortset fra Mathias Clasens foredrag om "Horror og evolution", så var det ikke så spændende som sidste år. Det gjorde dog ikke noget, så kunne vi jo få snakket. :-)

Sidste år havde vi ikke engang overskud til at finde noget at spise efter at have stået i den bidende kulde, men i år tog vi hen på en udmærket italiensk restaurant, hvor åbenbart især isen var helt fantastisk. Jeg har i hvert faldt aldrig før set en person skrabe bægeret så intenst som Louise, så det må have været en god is. ;-)

Ellers var der vist ikke nogen pinlige .... åh ... det havde jeg nær glemt. ;-) Hehe ... En unavngiven skrivebuddie blev vist ganske starstruck, eller ... jeg ved faktisk ikke helt hvad hun havde gang i, for da hun tværs over fængselsgården fik øje på Chris Carter, peger hun meget energisk og udstøder små mærkelige udbrud. Hun peger lige indtil Carter vender blikket mod hende og omformer sin pegen til en akavet vinken. Samtidig vender jeg mig om, og ganske automatisk løfter jeg også hånden for at vinke. Kan egentlig godt forstå hvorfor han så lidt perpleks ud. Især fordi "unavngiven" skrivebuddie så vælger at gemme sig bag mig. ;-)
I stedet kunne man måske bare have opsøgt ham og sagt noget pænt om bøgerne? Måske et alternativ til næste gang? Han er jo en flink fyr, så det havde han sikkert ikke noget imod. ;-)

Og nu til noget andet ...

Freaks!

Og ved I hvad??? Udgivelsen er rykket, men den er rykket fremad! Det betyder at den går i trykken i nærmeste fremtid, og bliver udgivet allerede her til maj måned.
Det er helt sindssygt. Fra at være ret afklaret med at den først skulle komme til august, så kommer det lige pludselig tæt på.

Er jeg overhovedet gearet til det? Det er jo så forfærdelig længe siden jeg har haft en roman på gaden, så har jeg ikke glemt hvor vidunderligt og frygteligt det er på samme tid? At stå med sin lille ny baby, overnamse den og beundre den, samtidig med at man googler sig selv konstant for at se om der skulle være kommet anmeldelser.
Hvis de er gode, så er det godt, men er de dårlige .... uuuh, det kan være rene mavepustere at få.

Og lektørudtalelsen! Får den overhovedet en lektørudtalelse? Og i så fald ... jeg kaster mig på knæ og folder hænderne for at bede til ... nårhja måske en skrivemuse eller en anden græsk gud ... at det bliver en god lektør, så bibliotekerne får lyst til at købe den.

Det betyder også at jeg inden længe får lov til at flashe den meget fængende forside. Daniel Fruelund har virkelig gjort et godt stykke arbejde.

OG! Så er der jo også lige Darc Erotica antologien, som nu hedder "Drifter".
Den har fået udgivelsesdato den 25. april, så det er jo lige om lidt. Mand, jeg er nysgerrig efter at læse den. :-)
Jeg får røde kinder bare ved tanken. ;-)