mandag den 29. september 2014

Genudgivelse på trapperne ...

Jeg føler mig faktisk ret effektiv, hvilket er en rar fornemmelse efter måneders inaktivitet. En meget rar fornemmelse.

For det første er jeg færdig med min "Satan-historie". Forlaget Kandor, der jo altid står for spændende tiltag, har bedt om manuskripter i en bogserie der kommer til at hedde "Den x. bog om Satan." Jeg fik en idé, forkastede den, og fik en ny, som jeg tror er bæredygtig. Nu afventer jeg så lige betalæsernes dom, og så får jeg den sendt ind til Kandor.
Og så er det jo bare at vente neglebidende indtil forlaget beslutter sig.
Det var i øvrigt pudsigt. Jeg var sikker på at jeg ville overskride kravet til mængden af ord, men hey, jeg er vant til at plukke ord ud, for det er det, der som oftest sker.
Men det sjove ved denne her var faktisk at den blev for kort, så jeg blev nødt til at tilføje nogle scener og uddybe andre. Det har jeg sgu aldrig prøvet før.

Nåh, jeg har også forsøgt at oversætte et kapitel af min gamle historiske roman "Atalanta" til engelsk. Hvis jeg har de evner vil jeg gerne forsøge at udgive den som ebog på det engelske/amerikanske marked. Så jeg har fået en af mine dejlige kollegaer i vores London-datterselskab om at kigge det igennem og se hvor slemt det står til. Måske det kan lade sig gøre, og så kun betale for en korrekturlæsning efterfølgende.
Så den dom venter jeg på med spænding.

Og så har jeg nirklet og nørklet i programmet Sigil, og gjort min anden historiske roman "Dronning af blod" til ebogsudgivelse. Den blev jo udsolgt fra forlaget, og er aldrig blevet genoptrykt, så det bliver godt at få den udgivet igen.
Det giver mig også lige en change for at nyde den forside, som Harvey Macalay lavede til den i sin tid. Meget flot, synes jeg.


søndag den 21. september 2014

En bibliofils bekendelser ...

Jeg har sukket, jeg har frygtet det værste og jeg har ofte været bekymret.
Jeg taler om de bøger, jeg de sidste fire år har haft opmagasineret ude i vores "stald", da vi ikke har haft plads til dem inde i "hovedhuset". (Det lyder farligt fint, men det er stadig vores renoveringsprojekt jeg taler om. :-))

De sidste fire år har jeg kun haft én (!!!) bogreol til rådighed, og selvklart blev den lynhurtigt fyldt. De stod dobbelt, lå ovenpå hinanden og det så i det hele taget herrens ud. Imens havde jeg 4 små flyttekasser og 2 store til at stå ude i stalden med fare for mus og mug.

Nu har vi så omsider fået købt nye møbler og rykket om, så nu har jeg 4 (!!!!) bogreoler. Ja, jeg ved det, jeg kaster om mig med udråbstegn, men for en bibliofil for mig betyder det altså noget. Kald mig bare nørdet. ;-)

Så her i weekenden har jeg haft pakket flyttekasser ud, sorteret med temmelig hård hånd. Jeg har taget 204 bøger fra til genbrug, og så har 364 fået lov til at overleve massakren. Bøger som jeg VIL beholde, og bøger som jeg gerne vil læse eller genlæse.



Og hold da op ... Sikke mange, som jeg havde glemt jeg havde eller som jeg tænkte: "Nej, DEN må jeg da simpelthen læse igen!" :-)

Nu er jeg ikke bibliofil i den forstand at jeg SKAL eje førsteudgaver eller særligt smukke eksemplarer, selv om det da er skønt, når de også er smukke. Men det er historierne, der gør det for mig. Tanken om at der står hundredevis af fantastiske historier i reolen, som jeg kan dykke ned i hvornår jeg vil, er jo mageløs.

Endnu bedre er at jeg nu har fået ordentligt plads på min æreshylde. Den skal I da også lige se et billede af:


Øverst til venstre er mine egne, øverst til højre er dem, min søster Tamara Lara har illustreret. 
Den midterste er mine skrivebuddies' udgivelser. Fra venstre er det Carina Evytt, Louise Haiberg og Pernille Eybye.
Den nederste hylde er en blandet landhandel, men fælles for dem alle er at de alle er signerede. Enten til mig eller til min gemal (Chris Carter bøgerne). Jeg var faktisk lidt overrasket over at se at der efterhånden var SÅ mange, og jeg håber at samlingen bliver endnu større. :-)


tirsdag den 16. september 2014

Godt gået for en tirsdag!

Altså tirsdage kan godt være "fandens" gode, vil jeg sige. ,-)



For det første har jeg netop modtaget endnu en positiv anmeldelse på Freaks, denne gang af forfatter og blogger Helene Th. Svolgart. Den fulde anmeldelse kan læses her: http://helenesvolgart.wordpress.com/freaks-anika-eibe/

Men for de dovne kan jeg da lige summere:

Men selvom det morbide, de fattige kår, elendighed, spot og spe fylder en del, gemmer der sig en hjertevarmende fortælling om venskab, sammenhold og kærlighed. Om selvopofrelse og mod. Alt i alt er Eibes fortælling en, som fortjener både plads og opmærksomhed, da den er et sobert indblik i rammer, som normalt belyses igennem en helt anden genre. Der er masser af materiale til gys og gru genren her, men at det er vores historie, som også foregik i Danmark, gør, at disse gerninger fortjener en belysning af en karakter, som Eibe her har formået.

Som sagt ... så bliver man da lige lidt glad, sådan på en helt almindelig tirsdag. :-)

En anden ting, som gør mig glad, er at jeg netop har skrevet sidste sætning i første udkast i mit Satan-bidrag til Forlaget Kandor.
Forlaget Kandor har jo opfordret danske forfattere til at give deres bidrag til deres syn på Satan. Altså personificeringen af samme. Jeg gik og tumlede med en idé, forkastede den igen og så vendte den tilbage i en anden form, som virkede langt bedre.
Det skal jo være en kort roman, og jeg er faktisk lige i underkanten af de 15.000 ord, som var målet, men det er okay. Der var nogle scener, hvor jeg tænkte at dem kom jeg lige hurtigt nok ud af, så når jeg går den igennem igen, så skal det nok komme til at passe.
Lige nu hedder den "Tvisten", men om den bliver ved med det, vil tiden vise. 

Og så elsker jeg jo at finde en theme-song til mine længerevarende skriverier. Og denne har helt klart været denne. Lige fra den første idé til nu:

Through the ages of time
I've been known for my hate
But I'm a dealer of simple choises
For me it's never too late



torsdag den 11. september 2014

Ny anmeldelse på Freaks!

Jeg har fået en ny anmeldelse, og en fremragende af slagsen.

Forfatteren Flemming Dalsgaard, der har sin vante gang på Fyldepennen.dk og jævnligt har anmeldt bøger derinde, har skrevet en anmeldelse. Desværre har Fyldepennen.dk nedlagt deres boganmeldelses-sektion, så Flemming Dalsgaard valgte at sende den til mig.
Og det er jeg ham så inderligt taknemmelig for. Og det er helt bestemt én, der skal flashes!

Romanen ”Freaks” har allerede med sin titel og forside appel til læsere der kan lide et godt gys. Det var derfor med forventning undertegnede gik ombord i romanen. Victoriatidens England er fuld af den slags, og det skal indrømmes at også denne anmelder har ladet sig inspirere. Jack the Ripper, Dracula, Sherlock Holmes og så videre. Der er nok at vælge imellem.

Romanen er ganske helstøbt og sprogligt homogen. Vi går ad to spor: Gøglertruppen med Freakshowet og lægevidenskaben. Og som vi hurtigt gætter, skal disse to spor mødes med grusomme konsekvenser til følge. Det er klart at en forfatter der bevæger sig i et sådant pensum, stilles overfor et moralsk dilemma: Kan man som forfatter tillade sig at udstille sådanne ulykkelige afvigere, når emnet netop er selv samme udstillings ulykke? Det kan man hvis man gør det rigtigt! Og rigtigt vil sige at forfatteren opbygger den rigtige attitude. Vi skal lære disse vanskabninger at kende som mennesker med følelser, smerte og ret til at leve. Og vi skal erfare at de der brutalt udnytter dem til at fremme deres lægelige karriere eller på anden måde lukrerer på dem er de virkelige skurke. Det er lykkedes Anika Eibe at håndtere dette dilemma på bedste måde. Vi opdager hurtigt at den egentlige ”freak” er Doctor Cavendish. Han er et uhyre, en hensynsløs psykopat. Vi lærer at hade ham og vi henter uvægerligt sprogets værste gloser frem. Vi kan næsten gribe os selv i at finde en Hannibal Lecter mere sympatisk!

Bogen er realiseret med godt skrivehåndværk, uden at der excelleres i sproglige eksperimenter. Målgruppen er den almindelige læser, ikke den litterære feinschmecker. Vi bevæger os i det lægevidenskabelige område og Anika Eibe har sat sig godt ind i tingene. Der er visse lægelige termer, men uden fisefornemme udskejelser.

En ting der nok har voldt forfatteren visse overvejelser er slutningen. Skal hævnen ramme den onde læge? Skal romantikken blomstre imellem Violet og – ja … hvem? Hvordan skal det gå vore venner til slut? Skal der være happy end? Eller skal vi erkende at overklassen nu engang beskytter sine egne og lader skurkene klare sig igennem? Det sidste synes at være tilfældet, som det nok desværre også ofte sker i virkeligheden, men man undres lidt over at Violet, Penelope , Johnny osv. sådan skubbes ud i intetheden. Man kan mistænke at Anika Eibe overvejer en fortsættelse?


”Freaks” er en spændende og velskrevet roman om Victoriatidens videnskabelige fremskridt og samfundets udstødte som bliver ofre for videnskabens ambitioner. Kan varmt anbefales!
06.09.2014 Flemming Dalsgaard.

Tusind tak til forfatter Flemming Dalsgaard.


mandag den 8. september 2014

Anmeldelser, biblioteker og ebøger

Det her indlæg bliver vist en blandet landhandel, så lad os bare dykke ned i det.

Først og fremmest fik jeg lyst til at udbryde et "Hell yeah!" som knægten her på billedet (gad vide hvem han er, for han figurerer godt nok på mange memes), for da jeg tjekkede sidst var der 90 (!!) biblioteker, der har indkøbt Freaks.
Det var mit ydmyge håb, da den udkom at jeg ville komme op på 90 (set i lyset af tidligere udgivelser), men mange reformer har gjort at bibliotekerne indkøber mindre, der er også slået nogle sammen og og og ... derfor vidste jeg ikke om håbet var urealistisk.
Meeeen ... det var det ikke, siger hun og smiler bredt.
Dertil er så ikke medregnet eventuelle skole- og private biblioteker, hvor den også kan figurere. Så det endelige tal ser jeg først til biblioteksafgiftsafregningen næste år.

Lige en pudsighed ... I Ballerup er den åbenbart meget populær. Folk står på venteliste for at låne den. Faktisk helt til marts 2015.
Hvem er det lige jeg kender i Ballerup?? :-)



Jeg har så også lidt opdaget endnu en anmeldelse på Goodreads. Den var så okay, lidt lunken, men havde også positive sider.
Det pudsige er så at hvor en anmelder har brokket sig over slutningen, så har denne noget at udsætte på mellemstykket og starten.
Men det bekræfter jo bare én i at man aldrig kan ramme noget som alle kan lide, og derfor lige så godt kan lade være med at forvente det.
Man kan læse hele anmeldelsen på Goodreads, eller på min hjemmeside, når jeg lige får den lagt op der.

Og så er jeg endelig indtrådt i e-boglæsernes verden. Jeg har fået omdannet en gammel tablet til formålet (måske jeg vil købe en rigtig ebogslæser engang, hvem ved), og er ved at læse en roman (til anmeldelse) på den.
Altså ... jeg kan sagtens læse en bog på den måde. Jeg betalæser jo også for mine skrivebuddies på skærmen, men der er sgu bare ikke det samme hygge ved det. Tyngden af bogen, den fysiske fornemmelse af at man skrider fremad i bogen, æselørerne (ja, ved godt man kan bookmarke og alt det der) osv ... I min verden kommer det aldrig til at erstatte den fysiske bog, men jeg kan sagtens se fordelene ved det.

Det skulle jeg så også kunne for det varer ikke længe inden at jeg færdig med at omdanne min gamle bog "Dronning af blod" til e-bog. Jeg generhvervede jo rettighederne til bogen, som er udsolgt på Rosinante, og både med den og "Atalanta" havde jeg jo et håb om at de skulle genudgives i elektronisk format.
"Atalanta" har så været ude et år og har solgt lidt, og "Dronning af blod" vil som sagt komme inden så længe.

I den forbindelse har jeg så genforelsket mig i den ene af mine hovedpersoner fra dengang. Åh Keraunos, du var sgu en steg! ;-)