onsdag den 9. september 2015

Ned ad bakke ... Bekendelser - del 10


Og så ... 

Ja, så gik det lidt ned ad bakke for mig. 

Måneden før Dronning af blod kom på gaden, kom min datter til verden. 

Det var selvfølgelig en lykkelig begivenhed, men at blive mor, være en nøgleperson i et større projekt på arbejdet (samtidig med en barsel) og arbejde på en forfatterkarriere på samme tid ... det er måske lidt mere end man burde gøre på én gang. ;-)

Det tog så et stressnedbrud og medfølgende sygemelding lige at få de prioriteter til at balancere, og i mellemtiden fik jeg selvklart ikke skrevet så meget.

Det blev til et par noveller (som jeg stadig har håb for en skønne dag) og et par forsøg på en fortsættelse på Dronning af blod, som jeg dog helt har skrinlagt, og jo længere tid der gik uden jeg fik skrevet noget, desto mere frustreret blev jeg.

Jeg overvejede sågar at smide hele forfatteriet på hylden. Nu havde jeg ødelagt mit momentum, og nu ville det aldrig blive til noget igen. 
Huuuulk, kan I høre selvmedlidenheden? :-)

Til sidst fik jeg dog skrevet en dystopisk roman om Langeland. Den var ikke særlig god. Faktisk var den ret ringe, men hey, den havde en begyndelse, en midte og en slutning. Og endda en form for spændingskurve, så ... den talte!!

Jeg havde færdiggjort en roman! I 4 år havde jeg ikke skrevet en hel roman, og endelig lykkedes det mig.
Jeg tror aldrig jeg har nævnt dens navn her på bloggen, og kommer nok ikke til at gøre det. Det bedste ved den roman var, at den fik mig ud af krisen.
I øvrigt får jeg stadig høvl fra visse betalæsere om en lille sex-quickie på et køkkenbord, som betalæseren mente var umotiveret. Men den må I så bare tænke jer til, for bogen kommer nok aldrig ud. ;-)

Så skrev jeg Colosseum. Det er faktisk en okay roman, selv om den skal trimmes noget.
Plottet stritter lidt i flere retninger, og det kan jeg godt se nu i retrospekt, men jeg sendte den i hvert fald glad og fro ind til min redaktør på Forum, der i mellemtiden var kommet til at hedde Rosinante.

Desværre ... lød svaret, og så besluttede jeg mig til at det var på tide at vores veje skiltes. 

I mellemtiden var alle mine skrivebuddies endt ved Tellerup, og jeg var drønmisundelig over at se deres forhold til deres redaktør. Der var dygtighed, sjov og nærvær og ... sparring!! Hints om hvad der virkede eller ikke virkede. De talte rent faktisk om romanerne! 

Nøj, sådan et redaktørforhold ville jeg også have!

Nu vidste jeg jo godt at Colosseum overhovedet ikke egnede sig til Tellerups udgivelsesprogram, så den blev sendt ind til Turbine forlaget, der dog ikke så den som udgivelsesværdig. 
Igen - det har de nok ret i, men det var da lidt øv alligevel.

Hov, jeg havde helt glemt. Den fik jeg faktisk også en konsulentudtalelse på fra Turbine, hvilket boostede mit selvværd noget i al tristheden. Vedkommende skrev:

Anika Eibe skriver jo ganske godt (bedre end så mange andre:-), og bogen er velresearchet. Det gamle Rom er en aldeles spændende ramme til reflektion over retfærdighed og menneskesyn. Dog synes jeg, at denne bog er for sammensat og ufokuseret. Jeg kan ikke afkode dens agenda. 

Og det var sgu da egentlig meget pæne ord, men ja, jeg ville for meget på én gang, og så blev den nok ... ufokuseret. Det er nok meget beskrivende.

Det bedste ved Colosseum, var faktisk at jeg skrev en spin-off-novelle, som endte med at indbringe mig Kulturstyrelsens Drengelitteraturpris. Så hey, det var ret godt. :-)

Egentlig har jeg ikke opgivet Colosseum endnu. Ikke helt. Måske vil jeg prøve at gennemgå den og så udgive den som ebog. Der er en bestemt scene hvor to drenge leder efter et lig på Roms gravplads, som jeg virkelig elsker og som jeg ikke synes at omverden kan leve foruden. Eller ... det kan de nok godt, men stadigvæk ... :-)

Så skrev jeg Freaks, som jeg faktisk forsøgte at sende til Tellerup først. Igen ... jeg vidste godt at den overhovedet ikke passede ind hos dem, men hey, man kunne da prøve. :-)
De sagde nej tak, og så røg Freaks videre til Turbine.

Kun efter 14 dage sagde de ja tak, og jeg var lykkelig. 

Jeg var tilbage!!! 

[fortsættes]




Ingen kommentarer:

Send en kommentar