mandag den 21. marts 2016

Stikker hovedet frem ...

Jeg HAR faktisk været her. Eller ... ikke lige her, men ... et eller andet sted her i nærheden. :-)

Af en eller anden årsag gik vinteren uden at jeg havde lyst til at skrive noget som helst, så jeg begravede mig i hhv. TV-serien "The Walking Dead" (fænomenal) og "Game of Thrones" (temmelig fantastisk).
Så fik jeg influenza (en af de slemme, som ellers kun mænd får), hvilket lagde min hjerne ned i fjorten dagen og så kom jeg langsomt tilbage. 
Jeg har opdateret bogbloggen med anmeldelser, opdateret Goodreads med mine læste bøger, og nu kan jeg ikke finde på mere ud over det eneste rigtige ...
At kaste mig ud i forfattergerningen igen.

Det blev så også lige hjulpet på vej af at jeg fik en kasse med frieksemplarer af min første roman hos Tellerup (gid der må blive mange flere) "Er du okay, Marie?".

Hvad jeg så ikke vidste, nu hvor jeg er begyndt at google bogen, er at sangerinden Marie Key åbenbart har lavet en sang ved navn "Er du okay?" hvilket forplumrer mine søgninger noget, men sådan bliver man jo hele tiden klogere. :-)

Og ved I hvad? Den har allerede fået sin første bedømmelse på Goodreads: 4 stjerner! Woop woop!

I al den tid jeg har været væk har mine skrivebuddies været VILDT aktive, så lige nu har jeg sat mig for at betalæse et af deres kapitler hver dag, til jeg en dag pludselig er med igen OG ... vigtigst af alt ... skrive lidt på min 3. ungdomsroman "Matthias".

Fokus har været den store mangelvare her hen over vinteren, og jeg ved også godt hvad det skyldes ... Alt for mange store projekter på brødjobbet, men nu må det være nok. De bliver ved med at komme, men jeg kan ikke blive ved med at investere HELE min hjerne i dem. Ikke hele dagen. For på den måde kommer jeg aldrig videre, og det vil jeg.

Så ... fokus, fokus, fokus!

I er velkomne til at kaste våde berlingere og wienerbrød efter mig, hvis jeg forsøger at gemme mig igen!

Jeg er glad for at se jer igen, alle glade bogfolk!

2 kommentarer:

  1. Velkommen tilbage :)
    Og så lige et lille søgetip: Brug citationstegn: "er du okay marie". Du kan evt. spice søgningen lidt op ved at kaste dit efternavn ind - så burde du få fine og brugbare hits ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, det gjorde jeg så også bagefter, da jeg blev oversvømmet med Marie Key links. :-) Det skulle jeg nok have tjekket FØR jeg navngav min person i bogen. Tsk tsk tsk ...

      Slet