søndag den 26. juni 2016

Manuspleje færdig!

Sådan! Jeg gjorde det!

Måske var kampen lige knap så hård som Frodos her ved siden af, men jeg kan godt lide at overdrive. Just a tad ... ;-)

Manuspleje eller "pleje af manuskript" er en del af den langvarige proces det er at få en bog på gaden.

Først skal den jo selvklart skrives, og redigeres, og så skal der skrives lidt mere, og så skal der nusses om den, og der skal skrives lidt mere, og så lidt mere redigering og og og .... Jeg tror I forstår hvad jeg meningen. :-)
Det er hvad vi forfattere gør, inden vi sender manuskriptet ind til et forlag. Og netop derfor er der også en del forfattere der mener at deres manuskripter er 100% færdige og geniale, når de bliver sendt af sted.

Så sker der det, at der kommer en redaktør ind over, gennemgår manuskriptet med en tættekam og finder alle de steder hvor der kunne have været nusset liiiidt mere, hvor man godt kunne have været liiidt mere præcis, og hvor man har lavet sætninger, der bare simpelthen ikke giver mening.

Jeg kender forfattere, der har meget svært ved den proces, for som nævnt ovenfor, teksten kan jo ikke blive bedre, vel? 
Men åhjo den kan. Den kan blive meget bedre.

Jeg er fuld af næsegrus beundring for redaktører, må jeg tilstå, også selv om jeg bander dem væk med jævne mellemrum. ;-) De er fantastiske til at skære ind til benet og lade teksten stå tilbage, meget mere klar og skinnende og smuk, end jeg selv kunne gøre det.
Og hver gang jeg prøver det, er jeg meget imponeret.

Når man får et manuskript tilbage fyldt med kommentarer, understregninger og sletninger kan det godt være uoverskueligt, men nu hvor jeg er blevet færdig med Fie-bogen, var det faktisk slet ikke så slemt. 
Faktisk ... *græmmer mig* ... de fleste korrekturbobler skyldtes faktisk kommaer, som jeg til stadighed smider ind de forkerte steder. Undskyld, Louise! Jeg skal nok stramme mig an til den næste! En skønne dag skal jeg nok få det lært. (håber jeg)

Nåmen ... her til aften vil jeg så lige gennemgå manuskriptet en sidste gang for at se om jeg har fået alle punkterne gennemgået, og så ryger den tilbage til forlaget.

Her vil redaktøren gennemgå den endnu engang og det kan være at den farer frem og tilbage mellem os 1-2-3 gange mere inden vi er helt enige om teksten.
Derefter ryger den til sats, hvor den bliver sat op til den størrelse den skal have med den skrifttype og -størrelse den skal trykkes med, og så bliver den gennemgået endnu engang.

Det er for at luse ud i horeunger og vildfarne sætninger der står og flagrer på halvtomme sider.

Og så er det tid til korrektur, hvor man minutiøst skal gennemgå bogen fra ende til anden for at se om der skulle være flere stavefejl.

Tror da pokker en bog er så længe undervejs. :-)

Det er "sjovt". En almindelig bog bliver gennemlæst ufatteligt mange gange (husk på at forfatteren selv læser den konstant, mange har betalæsere (jeg har endda 3) og så kommer der ydermere en redaktør, der også læser den 2-3-4 gange.
Og alligevel kan der risikere at være fejl i den. Temmelig utroligt. 

Så nu bliver Fie sendt tilbage til Tellerup, og så skal jeg virkelig have afsluttet bog nr. 3 i serien; Matthias, som jeg er 2/3 dele færdig med. 

Altså, første gennemskrivning ... derefter kommer alt det andet! :-)

onsdag den 15. juni 2016

Så er det på med arbejdshandskerne ...

Det er aaaalt for længe siden jeg har lavet et blog-indlæg, men det eneste nytårsforsæt jeg havde var IKKE at undskylde for det, så det vil jeg lade være med.
Eller ... okay, lidt ... undskyld! :-)

Som jeg har skrevet om til bevidstløshed, har brødjobbet krævet en del af min fritid og når jeg ikke arbejdede, så var min hjerne bare en grødet udkogt masse.

Og nu skriver jeg "var" med vilje, for nu vil jeg ikke mere! (Hvis nogen af jer så meget som TÆNKER på at gå lidt tilbage og finde et lignende blogindlæg bliver I blokeret! Just sayin'! ;-))

Men nu er det anderledes for jeg har vildt lyst til at komme i gang igen. For det første har der været virkelig mange skønne anmeldelser på Er du okay, Marie? Noget der virkelig har givet mig lyst til at skrive igen, men jeg har været i tvivl om min Matthias-bog, for som jeg skrev i sidste blogindlæg, så synes jeg altså at han er lige rigeligt fokuseret på ... ehm ... selvfornøjelse. 
Men nu har jeg haft en snak med min redaktør og nu er jeg bare tændt igen. Jeg ved hvad der skal gøres nu, så det er bare om at komme i gang.

Det kan jeg så ikke lige nu for ... dam dam daaaam ... trommehvirvel, tak ....

Det glæder mig at kunne fortælle at jeg har underskrevet kontrakt med Tellerup og jeg skal i gang med redigeringen af den næste ungdomsbog, som formentlig får titlen Er du okay, Fie?

Dette er en del af en serie, men de kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Jeg er SÅ glad! Ikke siden Dronning af Blod og Atalanta har jeg haft fornøjelsen af at have to udgivelser i rap hos det samme forlag, så jeg er vildt begejstret!!


Tak til Tellerup for at holde mig ud. :-)


Fie var en hård nyser at skrive. Mit hjerte blødte, ikke bare for Fie, men også de unge mennesker derude der har det samme problem som hende. Mennesker, hvis beretninger jeg har læst og enkelte som jeg har talt med. Det er hård kost.

Jeg glæder mig meget til at fortælle mere om bogen efterhånden som tiden nærmer sig!

Lige nu skal jeg have gennemgået redaktørens manuspleje og sidde og græmmes mig over alle de forkerte kommaer jeg sætter, og hygge mig med gensynet af Fie.

Back to work!