Det spændende projekt, som jeg tidligere har omtalt her på siden, har endelig set dagens lys.
Scripsit er kommet til verden. Et nyt og anderledes sted på internettet, hvor man kan købe noveller og digte i løsvægt. "Glid ind i litteraturen" er deres slogan, og det er et meget rammende navn. Der er mange gode forfattere på siden, som har skrevet noveller eller digte til sitet og som man kan købe til en latterlig lav pris.
Hvis du syntes, at det lyder som om jeg reklamerer for dem - så har du ret. :o)
Her i løbet af foråret blev jeg bedt om at skrive en novelle til Scripsit. Jeg sagde naturligvis ja af flere grunde. For det første er det en knaldgod idé, for nutidens læsere (og især nettets) er lidt mere utålmodige end almindelige biblioteksbesøgende. Noveller er mere overkommelige og på kort tid kan du blive både underholdt, rørt og fanget. For det andet så var det, at skrive en novelle, en udfordring for mig. Jeg har aldrig tidligere skrevet noveller. Faktisk er jeg først for nyligt begyndt at læse noveller, for jeg vil gerne fordybes i personerne og den verden, som en roman kan tilbyde.
Men noveller har deres charme. Og som sagt er det en udfordring at skrive en fyldig og givende historie på meget lidt plads. Så naturligvis takkede jeg ja, og endte med at skrive novellen: "Fucked up", som kan købes på Scripsit. Det er en overbygning til min roman "Fuck det!" og udover udfordringen og oplevelsen, så fik jeg også opfyldt mit eget personlige behov for at se hvad der videre skete med den ene af mine hovedpersoner. Hvad blev der af den "kære" Mike, efter alt det, han gennemgik i "Fuck det!"? Hvilket menneske blev han? Og hvor han videre på vej hen?
Det er slet ikke utænkeligt at der ligger en roman og banker på et eller andet sted, for denne hovedperson er så kompleks og tidstypisk, at han med garanti vil kræve at få sin historie fortalt på et senere tidspunkt.
Desværre må han dog ligge lidt. Udover at jeg for tiden betalæser nogle romaner for andre forfattere, så er jeg stadig i gang med min "genreløse" roman. Jeg gik i stå med den. Ikke at jeg fik skriveblokering, men - for at bruge et udtryk som jeg elsker, og som er meget rammende - havde jeg fået skrevet mig ind i et hjørne, og kunne derfor ikke se udgangen. Det hænger naturligvis sammen med at jeg aldrig har haft et klart formål eller en veltilrettelagt plan med denne roman, men bare har skrevet, hvor den har ført mig hen. Nu er jeg dog begyndt at få en idé om HVOR den skal hen, og jeg glæder mig til at komme i gang igen. Der skulle et par betalæsere til, der hver især kom med deres meninger, før jeg selv kunne "se lyset".
Genren har jeg dog i mellemtiden fået fastlagt. Det ER en voksenroman. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt den egnede sig bedre til unge, men den tanke har jeg forkastet. Det gør dog også at den bliver nødt til at være længere end de 150 sider, som jeg pt. er oppe på, men når jeg først er færdig med den nye udvej, så nærmer den sig nok også de 200 A4 sider, tænker jeg.
Derudover er jeg blevet grebet af researchen til den historiske slægtsroman-serie, jeg påtænker at skrive. Det er et mammutprojekt, der vil kunne holde mig beskæftiget i årevis fremover, men denne slægts historie fascinerer mig så meget, at jeg slet ikke vil kunne lade den ligge. Men research er en omfattende opgave. Det skal organiseres, det skal føres ind på rygraden inden man begynder, for facts må aldrig overdøve personernes historie og det tager tid. Desuden er det også en svær opgave, for når man skriver om en familie, der levede for så mange år siden, ja, så er historikerne sjældent enige om hvad der skete, og i hvilken rækkefølge. Der er stadig mange løse ender, som jeg skal have fulgt op på, så der kan nemt gå måneder inden jeg kommer i gang.
Udgivelsen af "Fuck Det!" er desværre blevet udsat på ubestemt tid. Jeg håber dog stadig at blive i stand til at sælge den som ebog her fra siden i løbet af året, men den faktiske udgivelsesplan blev jeg desværre nødt til at revidere en anelse.
Men det går nok, jeg har mange andre ting at se frem til i løbet af dette år og da historierne bliver ved med at banke på, vil der altid være noget at tage sig til.
