onsdag den 26. oktober 2016

Det må være på sin plads at introducere Fie ...

For ikke så længe siden, fik jeg mig en stor glædelig overraskelse.

Fie-bogen var kommet på, under Tellerups kommende udgivelser og derfor allerede nu at finde på hjemmesider som Saxo og Arnold Busck. Yeaj! :-)

Også selvom den officielle udgivelsesdato er den 10. februar 2017, som der er længe til. Men løse rygter vil vide at hvis vi er virkelig, virkelig heldige, så når trykkeriet at presse den igennem, og hvis det sker er der en lille bitte mikroskopisk chance for at den kan komme med på Bogforum om 3 uger.

Hvor jeg i øvrigt er at finde på Tellerups stand både fredag og lørdag. Fredag er jeg sat på programmet til at signere klokken 10, men ser I mig, så kom endelig hen og prik mig på skulderen. :-)

Fie var en hård én at skrive. Jeg har ikke selv personlige erfaringer med selvskaderi, og de historier jeg læste og folk jeg talte med, gjorde mig ondt helt ind i hjertekulen. Puha ...
Disse ulykkelige børn, der har så mange smerter indeni, at de kun kan få luft ved at skære i sig selv, og jeg græd faktisk flere gange under skrivningen. Ja, selv under redigeringen.

Er det ikke fjollet? Det er jo mig selv der har skrevet historien, og jeg ved at hvad der sker, men jeg gjorde det alligevel. :-)

Jeg har forresten også fået opdateret hjemmesiden, hvor I kan læse "Historien bag Fie", lige som I kan læse "Historien bag Marie" og de andre bøger jeg har skrevet.

OG fået den added på Goodreads, så I allerede nu kan tilføje den til jeres læselister. Damn, jeg har sgu egentlig været produktiv. :-)

Bøgerne (Er du okay, Marie? og Er du okay, Fie?) er en del af en serie, som kan læses uafhængigt af hinanden. De foregår på samme skole, i dette tilfælde endda i samme klasse, og Fie har haft en rolle i Marie-bogen, samt at skam også Marie dukker op i Fies historie. Ligesom Matthias (som jeg vender tilbage til), også er med i de to foregående.

Nogen vil måske mene at det er kikset at de hedder det samme, bortset fra navnet, og det skyldes slet ikke, at jeg er virkelig, virkelig, VIRKELIG dårlig til at finde på fede titler, men fordi det giver en god sammenhæng, synes jeg.

Og fordi ... vi bør være bedre til at spørge hinanden om vi rent faktisk ER okay. Fordi tit skjuler vi vores problemer bag facader, og man ved faktisk ikke hvad ens omgivelser døjer med af problemer.
Hele serien består netop i at man ikke ved alt om de personer man ser, og at der altid er skjulte dyb.

Med hensyn til Matthias-bogen (som jo formentlig kommer til at hedde: Er du okay, Matthias?) er jeg ved at nærme mig enden på første udkast. Han har godt nok været længe undervejs.
Det skyldes ikke at jeg ikke har hygget mig med Matthias, eller at han ikke har været interessant at skrive om, men fordi jeg har været ramt af en stresset hjerne.
Jeg forsøger virkelig at kombinere et krævende arbejde, men når hjernen kværner, kvæler det det kreative.

(Fnis, bemærkede I lige DEN sætning? kræver, kværner, kvæler? Jeg har mindst én betalæser som ville få rødt udslæt, bare ved synet af dette) ;-)

Her efter sommerferien har det dog hjulpet og jeg har fået skrevet en del, så jeg håber snart at kunne råbe et højt halleluja for første udkast. :-)

Men først ... Bogforum! Et støjende gedemarked, som er både vidunderligt, fantastisk og ufatteligt udmattende, fordi man som introvert person bliver totalt bombarderet af indtryk.
Alligevel vil jeg ikke undvære det for noget i verden. :-)

Ses vi?